Ydelser

E-mail-marketing

Ønsker du at ramme din målgruppe med knivskarpe budskaber via en kanal, hvor du er fuldkommen in charge? Sig pænt goddag til e-mail marketing: din eksklusive vej til øget salg, mere interaktion og tættere kunderelationer.   

Hvad er e-mail marketing?

E-mail marketing er (forhåbentlig) velovervejet brug af e-mail som kommunikations- og markedsførings-kanal.

Nogle bruger e-mail til at udsende nyhedsbreve til deres kunder. Andre bruger det som systematisk redskab til at pleje deres leads og konvertere dem til betalende kunder via deres CRM-system som en del af en marketing automation eller inbound marketing-indsats.

Tendensen inden for B2B-kommunikation er, at der sendes stadig flere mails, men stadig færre, periodiske, nyhedsbreve. Altså flere e-mails, fordi modtageren har tilmeldt sig eller aktiveret et mail-flow, men færre mails, fordi det er blevet første tirsdag i februar.

Uanset hvordan man praktiserer e-mail marketing, er det et fantastisk værktøj til øget opmærksomhed, højere interaktion og større gennemslagskraft.

Hvorfor e-mail marketing?

Du skal bruge krudt på e-mail marketing, fordi det virker. Bum.

E-mail marketing har nemlig vist sig at være den marketingkanal, der giver den højeste Return on Investment (ROI). Helt nøjagtigt får du i gennemsnit 38 kroner tilbage, hver gang du investerer 1 krone i e-mail marketing. Så hvis du ikke lige er kommet i gang med marketing, så er e-mail et godt sted at begynde.

Hvorfor?

Fordi alle relevante B2B-kundeemner har en adresse, hvori der indgår et @. Faktisk findes der tre gange så mange e-mail-konti, som der er profiler på Facebook og Twitter til sammen.

Med e-mail marketing sikrer du, at dit budskab trænger igennem til din modtager. Her er der nemlig ikke en algoritme, der skjuler dit indhold, og din modtager har givet eksplicit tilladelse til, at du må sende hende mails. Du kan oven i købet tjekke, om hun åbner og klikker i dine mails.

Og vi er slet ikke færdige. Med e-mail marketing kan du nemlig også målrette din kommunikation meget præcist, fordi du kan segmentere dine modtagerlister i forskellige undersegmenter. Og lad os ikke glemme muligheden for at automatisere hele molevitten med automatiserede flows og adfærds-triggers.

Med e-mail marketing kan du altså nå langt med at opbygge en tættere kunderelation, fordi dine mails lander direkte i hendes personlige indbakke og er derfor automatisk en del af klubben for ønskede mails.

Det er ønsket, hypermålrettet kommunikation, der vil noget. Hvis du altså gør det ordentligt. 

Har du hørt om vores e-mail audit? Hvis ikke kan du læse mere her.

Hvordan går vi til e-mail marketing?

Hos Publico har vi +15 års erfaring erfaring med e-mail marketing og kan varetage hele processen – fra idé til indbakke.

Uanset om du begynder fra scratch, eller du mangler hænder til at varetage dine nyhedsbreve og mail-flows, tilbyder vi ydelser, der passer til din virksomheds behov:

Strategi

Vi begynder med at se på jeres nuværende kanaler, indholdsarkiv og målgrupper. Herefter udarbejder vi en strategi for, hvordan I får mest udbytte af e-mail marketing, så det spiller sammen med jeres samlede marketing-mix. Det gælder fx:

  • Afklaring af formål og budskaber
  • Valg af e-mail-system og integration med andre systemer
  • Strategi for indsamling af permissions
  • Inddeling af modtagerliste i undersegmenter
  • Design og opsætning af e-mail skabelon
  • Design og opsætning af sign-up formularer og permission-flows

Indhold

Når strategien er på plads, er vi klar til at producere og/eller varetage udsendelsen. Vi tilbyder:

  • Velkomstserier
  • Nyhedsbreve som fast retainer – inklusive redaktion, produktion, distribution og afrapportering
  • Automatiserede e-mail flows
  • E-mail nurturing som en del af en inbound marketing-kampagne.

Måling

Endeligt hjælper vi også med at måle, hvordan indholdet performer. Det gælder fx:

  • Løbende A/B-tests
  • Evaluering og afrapportering.