4 spørgsmål du bør stille, inden du hyrer et videohold

Du er klar til video. Den skal kaste både guld og grønne skove af sig. Nu mangler du bare nogen til at lave den. Men hvem og hvordan vælger du? Få styr på, hvordan du finder det rette hold til at løse opgaven for dig.

Video er blevet en fast del af de fleste content-planer. Ikke hos dig? Så se et par tips til at komme i gang her. (Seriøst. Du skal i gang!)

Meget få B2B-marketing afdelinger kan tilrettelægge og producere video helt selv. Derfor kan det være mere end svært at gennemskue, hvad der skal til for at finde det rette hold at overlade opgaven til. Er det noget, du kan genkende, så læs videre (og glæd dig).

Det kan godt være, du ikke er video-ekspert, men du er ekspert på dine budgetter. Derfor kommer prisen ofte til at være det afgørende. Men som du kan læse om her, kan video koste alt mellem 0 og 1 million kroner. Så hvordan finder du ud af, om du får nok for pengene?

Det skal der fire spørgsmål til at svare på. De fire vigtigste spørgsmål, du bør stille, inden du hyrer et bureau til at lave video for dig.

#1 Hvad koster’d?

Ja, du behøver ikke mig til at fortælle dig, at du skal undersøge prisen. Lad os nu sige, at det var en bluse, du var på jagt efter. Den af polyester koster ikke det samme som den af mohair. Men der er lidt forskel, ik? Måske har du kun brug for polyester. Måske vil du gerne investere i mohair. Men hvis prisskiltet ikke afslører forskellen, så vil du umiddelbart have svært ved at vurdere prisen. Right?

Men vaskemærket røber, hvad du får for pengene. Derfor får du her et par tips til, hvordan du bliver skarp til at gennemskue, hvad du får for pengene, når du hyrer et bureau til at lave video for dig.

  • Deler de tilbuddet op i for-produktion, optagelse og redigering?
  • Er det tydeligt for dig, hvad du får med i tilbuddet, og hvad du ikke får med?
  • Har de tænkt alle aspekter af videoen med i tilbuddet? Se efter, om de forholder sig til speak, versionering til SoMe, grafik, og har de en holdning til, hvordan du får videoen til at leve ved at give et bud på distribution?
  • Alt i alt: løfter de opgaven af dit bord?

#2 Hvordan understøtter videoproduktionen min markedsføring/forretning?

Videoproduktion har det med at hænge og dingle ved siden af marketingafdelinger. Video er sikkert noget, du kun forholder dig til, når I skal lave én enkelt one-shot superindsats af en brandingfilm. En indsats, der så til gengæld ofte suger en tredjedel af budgettet.

Det er dejligt med flotte film, der kan hygge sig på forsiden af din hjemmeside. Men det er altså desværre ikke længere nok.

Cisco forudsiger, at i 2021 består 82 procent af al internettrafik af folk, der ser video. Så der skal mere end én guldrandet videobasker til at tilfredsstille dine modtagere.

De videoer, du laver, bør derfor i langt større grad være tænkt ind i forretningsmålene og din virksomheds strategi, så de:

  • driver din forretning videre
  • giver salgsteamet flere leads
  • generer større efterspørgsel.

Så sæt jagten ind på et strategisk samarbejde med et bureau, som også tager sig tid til at forstå (og integrere) dine forretningsmål og virksomhedens strategi i videoen.

Der er ikke noget, der kan erstatte, at videobureauet er sublime til deres håndværk (at lave video), men hvis de har zero forretningsforståelse og strategisk tække, så vil jeg anbefale, at du tager en ekstra tur i hyrings-karrusellen.

#3 Kan vi samarbejde?

At hyre et videobureau handler ikke kun om at finde nogen, der kan holde et kamera og trykke på knapper. Det kan alle aber. Eller næsten..

 

Måske har du forelsket dig i det bureau med de vildeste videoer i deres casekatalog. Men ved du, hvad det har krævet for at nå det resultat? Har kunden (dig) betalt 2-3 gange over budgettet? Vil samarbejdet med bureauet koste dig for mange vågne timer og vennetjenester i din afdeling?

Derfor er det vigtigt, at du spørger din kommende videosamarbejdspartner om, hvordan de griber processen an.

Vi snakker den helt store HV-pakke:

  • Hvordan overholder videobureauet tidsplanen?
  • Hvordan foregår korrektur, og hvor mange korrekturrunder er inkluderet i tilbuddet?
  • Hvor meget og hvor lidt er dit team involveret?
  • Hvem finder interviewpersoner og forbereder dem?
  • Hvem laver interviews?
  • Hvem finder location og koordinerer optagelsernes rammer?

Er du ikke tilfreds med deres svar på ovenstående, kan du enten blive ved med at kigge efter bureau eller sige goddag til (flere?) grå hår.

#4 Er du min makker?

Videoproduktion kan være uigennemskueligt. Det er måske netop derfor, du sidder lige nu og overvejer at hyre et bureau til at lave din næste video? Du kan sikkert slet og ret ikke selv filme og har ikke man-power til det i organisationen. Der er mange, der tænker video som en ’one-size fits all’. En dyr sag på omkring to minutter. Men det er langt fra passende.

Du kan læse mere om hvilke videoformater, der passer til forskellige formål og se vores udvalg af seje video-cases lige her.


Derfor bør du løfte øjenbrynet, når bureauet, du taler med, tør rådgive dig ud fra dine præmisser. Når de tør efterspørge forretningsmålet med din video og rådgive dig på baggrund af det.

Måske de rent faktisk kan fortælle dig, at du er ved at skyde gråspurve med kanoner, og at du i stedet kan nå dit mål med en række videoer, der er nemmere (og billigere) at lave. Eller tør de forklare, hvorfor du får svært ved at nå dit mål, hvis du sparer for meget.

Tør de ALT SAMMEN, så har du dit bureau. Og så er det med at hugge til. For har du først fundet din forlængede videoarm, så har du begyndelsen på et langt og smukt venskab.

Hva’ var det, jeg skulle spørge om igen?

  1. Hvad betaler jeg for og hvorfor?
  2. Kan du forstå min forretning og hjælpe med at nå mine mål?
  3. Har du styr på dine processer, så jeg får styr på mine?
  4. Tør du rådgive mig?

Hvis du har læst med helt herned, vil du måske spørge: ”Så jeg skal altså ikke bare hyre ud fra, hvem der har lavet den flotteste show-reel (som er video’sk for et case-katalog)?”

Og så svarer jeg ”Nemlig!”.

Hvis du tænker ”Jamen, skal jeg så ikke hyre dig?”

Så svarer jeg ”Start fra toppen, og læs igen.” (Misforstå mig ikke. Jeg vil gerne lege med dig. Men du skal være mere kritisk, inden du hyrer.)

Hvis vi skal talk business, så book en snak med det samme. Så kan vi komme lidt tættere på … et smukt venskab.

Uanset hvilket budskab, du forsøger at formidle, har vi en professionel filmproduktion klar til at løse din opgave.

Kontakt Lars, og hør mere 

LarsSkov