Hvordan udvikler vi employer branding-strategi?
En employer branding-strategi er ikke noget, I bare kan finde på i HR- eller kommunikations-afdelingen. Den skal have rod i forretningen og i den øvrige kommunikation – derfor skal der lidt benarbejde til.
En god employer branding-strategi er autentisk og har dækning i det, der findes i virksomheden, men må gerne stræbe fremad.
Når vi udvikler employer branding-strategier, sker det typisk i 6 trin:
#1: FORSTÅ FORRETNINGEN
Enhver god employer branding-strategi bygger på analysen af, hvad jeres konkrete udfordringer med rekruttering er. Er det særlige fagligheder? De erfarne? De tilstrækkeligt kvalificerede?
#2: FORSTÅ DIN MÅLGRUPPE
Hvorfor søger din(e) målgruppe(r) ikke job hos jer? Kender de jer ikke? Har de fordomme? Er der gamle historier, som spøger?
De kernespørgsmål skal vi undersøge gennem fx spørgeskema, interviews, workshops. Så samler vi al input og udvikler personas til jer.
#3: OPTIMÉR JERES EVP
Hvorfor er det fedt at arbejde hos jer? Det skal jeres employer value proposition (EVP) svare på. For det er essensen af, hvad jobansøgeren kan få hos jer. Derfor undersøger vi medarbejdernes perspektiv og får deres ord på værdier, kultur, styrker og det, der gør det helt særligt at arbejde hos jer.
Vi optimerer din virksomheds EVP, så den rummer de fordele og styrker, som jeres målgruppe finder mest attraktive i jeres virksomhed.
#4: HVAD ER SWEET-SPOTTET?
Fordi vores virksomhed er A, og vores målgruppe er B, og konkurrencesituationen om den arbejdskraft er C, er ”problemet” D, som vi skal gøre E for at løse.
Jep. Løs den lille ligning, og du har din strategi. Når vi kender sweet-spot mellem din virksomheds styrker og dine målgruppers præferencer og forforståelser, sammenholder vi det med konkurrencesituationen for at udvikle det skarpeste værditilbud.
#5: SAMMENSÆT INDSATSEN
Hvilke kanaler skal I benytte? Helt enkelt sagt skal I være der, hvor målgruppen er. Drop messer og Jobindex, hvis dine kandidater aldrig sætter fod der. Bliv underviser på uddannelsen, hvis der kun er 12 færdiguddannede om året. Brug meget gerne dine kolleger som direkte og indirekte kanal (employee advocacy).
#6: SÆT KPI’ER, MÅL, OG FØLG OP
Hvilke mål skal jeres EB-indsats have for 2020? Hvis I ikke har målsætninger og følger op på dem, bliver I aldrig klogere på, hvad der virker – og hvad I skal droppe. Vi hjælper med succeskriterier og håndterbare metoder.