Ydelsesside

Kernefortælling

Hvordan opsummerer du essensen af jeres virksomhed eller organisation? Og gør du det på samme måde som din kollega? Kernefortællingen indkapsler jeres værditilbud til jeres målgruppe, og den giver jer en fælles fortælling om formål, markedsposition, historie og kultur.

Hvorfor kernefortælling?

Der kan være forskellige årsager til at udvikle en kernefortælling. For nogle virksomheder er anledningen en ny forretningsstrategi, der måske ændrer værditilbudet til markedet eller fokuserer på nye kundesegmenter. For andre kan anledningen være en fusion eller et opkøb, som kalder på en ny, fælles fortælling til at binde organisationen sammen.

I en kommune kan kernefortællingen opsummere værditilbudet til potentielle tilflyttere som et element i en bosætningsstrategi. I nogle organisationer er udviklingen bare løbet fra den tidligere elevatortekst, profiltekst – eller andre synonymer – hvorfor det er blevet tid til at sætte nye ord på.

Uanset hvad årsagen er i din organisation, så kan vi hjælpe jer med at komme fra tanke til kernefortælling.

Kernefortælling er faktisk en af vores yndlingsydelser, fordi den bygger bro mellem vores fortid som tekstspecialister og vores nutid som strategiske kommunikationsrådgivere.

Hvad er en kernefortælling?

En kernefortælling er en tekst, der opsummerer essensen af en virksomhed eller organisation.

En tekst, der fortæller historien om formål, markedsposition, historie og kultur. En tekst, der gerne må pege fremad mod nye mål – uden at stikke helt af fra virkeligheden.

Formatet på en kernefortælling kan være en kort elevatortekst (under en halv side) – og nogle gange er det tilstrækkeligt. Andre gange suppleres den korte version af en længere og ofte også af en employer branding-udgave, der kan stå i bunden af virksomhedens stillingsopslag. I nogle tilfælde kan det give mening at opdele kernefortællingen i separate afsnit, der for eksempel beskriver værditilbudet til marked, samfund og medarbejder.

Hvilket format, der passer til din organisations behov, kan vi hjælpe med at beslutte, når vi har sat os ind i jeres formål, kontekst og målgrupper.

kortlæg jeres værditilbud kernefortælling øvelse

Hvordan finder vi din kernefortælling?

Vejen fra tanke til kernefortælling kan variere. Men vi tager typisk afsæt i en analysefase, hvor vi dykker ned i relevant materiale (fx website, forretningsstrategi, SWOT, kommunikationsstrategi, kundeanalyse, imageanalyse og lignende).

Herefter gennemfører vi kvalitative interviews med et udvalg af virksomhedens væsentligste (interne og eksterne) interessenter. Måske foretager vi også en spørgeskemaundersøgelse, hvis det giver mening.

Indsigterne fra analysen præsenterer vi så på en workshop, hvor vi tester vores foreløbige hypoteser og tvinger dig og dine kolleger til at foretage nogle strategiske fravalg i fokus og indhold. Væk med nice-to-have og ind til kernen.

Endelig sætter vi os til tasterne og skriver en kernefortælling, der fortæller, hvem I er, hvad I kan, og hvad I vil. Strategisk veludtænkt og kreativt veludført i en stil og tone, der passer til jeres kultur og værdier. Hvis kernefortællingen ikke sidder 100 procent i skabet første gang, så skriver vi om og igennem, indtil I er så glade, at det giver gåsehud at læse teksten højt.

Eksempel på en god kernefortælling

Et godt eksempel på en kernefortælling er Dansk Industris. I deres kernefortælling
finder DI ind til grundstenen af organisationen og sætter ord på, hvorfor den
eksisterer. På den måde har DI et ankersted i kommunikationen, som de altid kan
vende tilbage til. For deres eksistensberettigelse ændrer sig jo ikke – de hjælper
danske virksomheder med at gøre Danmark til det mest attraktive land at arbejde i.

eksempler på kernefortællinger

NB: Publico har intet haft at gøre med udarbejdelsen af DI's kernefortælling.
Vi synes bare, den er god.

Giv Uffe et kald, hvis du har brug for input til din kernefortælling
Kontakt
Uffe Lyngaae
Direktør