Hvad er en kendskabsundersøgelse?
En kendskabsundersøgelse er (spoiler alert!) en repræsentativ undersøgelse, der skal afdække kendskabet til din virksomhed blandt danskerne – eller et segment af danskerne – ofte foretaget via panelerne hos nogle af de store analysehuse i Danmark.
Repræsentativ? Den korthårede forklaring er, at en undersøgelse er repræsentativ, når stikprøven afspejler den fulde population på tværs af fx køn, alder og geografi. En stikprøve vil altid rumme en vis usikkerhed, men jo større stikprøve, desto lavere statistisk usikkerhed.