Hvad er en pressemeddelelse?
En pressemeddelelse er en artikel-lignende tekst, der følger nyhedstrekanten i sin opbygning – det vigtigste øverst, efterfulgt af nyttig baggrundsviden. Du har journalistens opmærksomhed i max to linjer. Vind eller forsvind.
Pressemeddelelsen må kun fortælle én historie, og den skal vel at mærke tale ind i noget, journalisten synes er interessant, relevant og væsentligt for hendes læsere. Og som fortælle noget nyt. Ny opfindelse, ny direktør, nyt eksportmarked eller ny strategi.
Nyt produkt? Not so much. Så skal det helst kunne kurere kræft, 3D-printe pengesedler eller fremtrylle stabilt internet i toget.