Ydelser

Account Based Marketing

Account based marketing er en sylespids metode til at lande kundeemner med personaliseret content og målrettet distribution.

Hvorfor account based marketing?

Hvad nu hvis du kunne fokusere din virksomheds salgs- og marketingkræfter på at identificere, målrette og lande lige nøjagtig de kundeemner (accounts), der vil passe allerbedst som kunder hos jer? (knib dig selv i armen, den er god nok!)

I stedet for klassisk marketing, hvor man sigter bredere (på hele markedssegmenter) og håber at ramme så mange relevante som muligt, handler ABM om at bearbejde færre, nøje udvalgte kundeemner med ekstremt målrettede kampagner, personaliseret indhold og millimeterpræcis distribution.

Helt konkret målretter vi din marketing så laserstråle-præcist, at specifikke individer i specifikke virksomheder går fra iskolde emner til brandvarme leads.

ABM er designet til at jage ønskekunder med stort potentiale og stort udbytte, og du skal overveje ABM på grund af:

  • øget succesrate med at vinde nye kundeemner
  • kortere salgscykler
  • mindre ressourcespild på irrelevante leads
  • øget kundeloyalitet.

Hvad er account based marketing?

ABM er en særdeles effektiv metode til at skabe salgsresultater for B2B-virksomheder – typisk inden for videnstunge brancher med lange salgscykler og komplekse kunderejser med mange influenter. 

Med ABM fokuserer vi på færre kundeemner, og så bygger vi din marketingindsats op omkring dem. Både indholdet og distributionen er så ekstremt målrettet, at det i modtager-enden ideelt opleves som 1:1 kommunikation.

ABM bruges ikke kun til at jage ønskekunder én ad gangen. I virkeligheden er det mere skalerbart at bruge ABM som en overbygning til din content marketing- eller inbound marketing-indsats. Først content, så inbound og derpå ABM.

Hvordan går vi til opgaven?

Et ABM-program kræver strategisk planlægning (måske en software-opgradering) og et tæt samarbejde mellem salg og marketing i din virksomhed. Du kan bruge os til at guide dig igennem trinene – eller varetage dem – fra planlægning til eksekvering:

#1 Ønskekunderne

Vi hjælper dig med at definere din virksomheds kundeemner og udarbejder en ønskeliste kategoriseret efter potentiale og ’lead-score’. Herefter identificerer vi beslutningstagere, indsamler data og adfærd på dem og finder indgange til at skabe kontakt.

#2 Skræddersyet content-produktion

ABM-indsatsen står og falder med evnen til at levere skræddersyet content. Vi skaber personaliseret content ved at kombinere indsigter fra salg med marketing-eksekvering. Fx skræddersyede landingpages, unikke cases samt personlige videoer, blogindlæg, annoncer og quizzer.

Det gælder om at ramme den lige i røven, så nøglepersonerne engagerer sig i content, der afspejler både deres egne behov og deres virksomheds pain points og behov.

#3 Målrettet distribution

Vi kigger på distributionskanaler, der passer til dine kundeemner, men du kan næsten ikke sige ABM uden også at sige LinkedIn. For med LinkedIns værktøjer kan vi blandt andet integrere data fra salg og marketing og få overblikket over dine leads’ adfærd i realtid.

Når du i forvejen har en velfungerende inbound-maskine, så lav nålestiks-annoncering til en begyndelse.

#4 Effektmåling og evaluering

Måling og evaluering er afgørende for din succes. Derfor måler vi løbende, så vi kan kontrollere, justere og optimere din ABM-indsats.