På dette webinar, der blev afholdt den 13. april 2021, serverede Josefine og Eskild deres bedste råd til at opnå optimal lyd, lys og billede til din næste online-præsentation. De gav også deres bedste tips til at skabe den stærke fortælling, så du brænder igennem på skærmen.

Corona-lockdown har trukket kunderne over mod digitale formater. Webinarer, paneldiskussioner, Teams-møder og virtuelle events af enhver art vokser og udvikler sig. Flere af verdens førende content marketing-eksperter peger også på, at video er kommet for at blive.

Det kan dog være en udfordring at hoppe i med begge ben og eksperimentere med den drivkraft, som live-video har i forhold til at engagere dit publikum. Du skal ikke bare have styr på at formidle dit budskab, så det trænger igennem til modtageren på den anden side af skærmen. Du skal også have teknik, lys og lys til at spille.

Fortvivl ej: På dette webinar giver Eskild, som er instruktør og klipper i Publicos filmafdeling, sine bedste fif til, hvordan du får teknikken på plads, så dine film og live-streams både kommer til at lyde godt og se lækre ud.

Josefine, der er kommunikationskonsulent hos Publico, kommer med stor erfaring som tilrettelægger og vært på Jyske Bank TV. Hun fortæller om det journalistiske arbejde med at skabe en stærk fortælling og giver dig værktøjer til at strukturere din præsentation og sikre en levende form, når du performer online.

På webinaret får du blandt andet:

  • konkrete eksempler på Do’s & Don’ts om lyd, lys, komposition og teknik
  • indsigt i, hvordan du skaber en stærk storyline i din online præsentation 
  • værktøjerne, der kan hjælpe dig med at skabe en god kommunikativ grundstruktur i din online præsentation 
  • vores bedste tips og tricks til at performe både live og til filmoptagelser
  • konkrete tips til dig, der gerne vil i gang med at lave film selv.

Varighed: 45 minutter.

Dine oplægsholdere er:

Menneskerpåsortbaggrund_Eskild_Josefine

Josefine Nordentoft & Eskild Krogh