Webinaroptagelse

Content-distribution for B2B-virksomheder

På dette webinar, der blev afholdt den 19. januar 2021, serverede Thomas og Casper gode råd om, hvordan du skaber effektiv distribution med en sammenhængende og gennemtænkt marketing- og kanalstrategi.

vores seneste webinar gav vi en række gode råd til, hvordan B2B-virksomheden kan arbejde med content marketing. Denne gang vender vi blikket mod distribution – altså hvordan det gode content kommer ud til målgruppen.

 

Mange danske B2B-virksomheder er i fuld gang med omstillingen fra klassisk marketing til content marketing. Brochure-produktion og messedeltagelse er tonet ned til fordel for vidensbaserede artikler, guides, e-bøger og videoer med tips til den potentielle kunde, og vi taler i stigende grad om kunderejser, købsprocesser og sammenbinding af salg og marketing. Men det gode indhold, som vi bruger så mange ressourcer på at lave, skal også ud at leve. Og den udfordring har kun de færreste B2B-virksomheder endnu løst effektivt.

 

På webinaret zoomer vi ind på den videnstunge B2B-virksomheds marketing-distribution. Vi ser på, hvordan du kan designe en effektiv distributionsstrategi, hvor dine owned, earned og paid kanaler arbejder sammen med optimal effekt.

 

Du får svar på spørgsmål som:

 

  • Hvilke kanaler virker til hvad?
  • Hvordan kan jeg sammensætte betalt og ikke-betalt distribution, så jeg understøtter hele kunderejsen fra awareness til salg?
  • Hvorfor er jeg nødt til at annoncere – er det ikke kun for B2C?
  • Hvordan konverterer jeg marketing- og distributionsindsatsen til forretningsmæssige resultater i form af nye salgsleads eller kunder?
  • Og hvordan opstiller jeg et sæt af KPI’er, der viser, om min marketingindsats virker?  

Varighed: 45 minutter

 

 

Dine oplægsholdere er:


casper-rund



 

thomas m 2021-modified

 

Casper Svoldgaard
Digital seniorrådgiver

Thomas Mandrup
Kontaktchef og seniorrådgiver

Udfyld for at hente webinaroptagelsen