Deltag i vores webinar, hvor du bliver klogere på de nyeste tendenser inden for content marketing og får vores bedste fif til, hvordan du omsætter dem til indhold, der bliver opdaget, set og husket af dine ønskekunder. 

Det er seks år siden, den første danske bog om content marketing udkom, og disciplinen er ved at være et fast redskab i de fleste marketingafdelingers værktøjskasse.

Selvom content marketing ikke blev opfundet i går, er det stadig en af de mest effektive måder at tiltrække opmærksomhed og omdanne anonyme websidebesøgende til betalende kunder. Især for videnstærke B2B-virksomheder, der kan noget vigtigt, som er svært at forklare.

Content marketing i 2020 handler om tillid

I 2020 handler content marketing i høj grad om at opbygge tillid til dine kunder gennem indhold af høj kvalitet. Men der er efterhånden mange, der byder sig til med viden. Samtidig er kunderne mere kræsne end for få år siden, og de forventer, at du har gjort dig ultra-umage med at sørge for, at både indhold og indpakning er udviklet, produceret og målrettet til at opfylde netop deres behov.

Det kan siges meget enkelt: De virksomheder, der laver det bedste indhold, står forrest i køen til kundernes opmærksomhed, tillid og ikke mindst: penge.

Det gode content er blevet en byggesten, som definerer kvaliteten i mange andre marketingaktiviteter – lige fra sociale medier over nyhedsbreve til lead-generering. Derfor dedikerer vi denne gang et helt seminar til content marketing og ser på, hvad der skal til for at lykkes med content i 2020.

Hvad enten du skal i gang med at starte din content marketing-indsats op fra bunden, eller du mangler inspiration til at forny dit content-game, så det er i sync med de nyeste tendenser, bruger vi sammen to timer på at nørde det gode content – fra strategisk fundament til kreativ indholdsproduktion.

På seminaret får du blandt andet:

  • indblik i de vigtigste content marketing-tendenser i 2020

  • tips til at afklare dine strategiske til- og fravalg

  • råd til hvordan du åbner låget til det skatkammer af indholdsvinkler, der ligger gemt hos dine kollegaers skriveborde

  • teknikker til at skabe kvalitetsindhold, der bliver fundet og foretrukket

  • en håndfuld oversete guldkorn fra content marketing-værktøjskassen.

Om seminaret:

Tidspunkt: Tirsdag den 27. oktober klokken 09-11.

Sted: Remisen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Publico byder på morgenmad fra klokken 8:30, så kom gerne i god tid.

Sådan håndterer vi seminarer i Corona-tiden:

For at vi kan sikre forsvarlig afvikling af seminaret, har vi indført en række foranstaltninger: 

  • Der vil være et maksimum på antal deltagere, som ligger på cirka 60-70 procent af vores normale kapacitet. Vi fastsætter deltagerantallet i dialog med lokaleudbyderne, som er blevet bedt om at garantere, at de gældende afstandskrav kan overholdes

  • Der vil være håndsprit til stede i lokalerne og på morgenmadsbuffeter.

  • Du må ikke møde op til seminaret, hvis du er syg eller har symptomer på sygdom.
  • Vi følger i øvrigt de gældende anbefalinger fra myndighederne og giver derfor ikke hånd m.m.

Dine oplægsholdere er:

Thomas Mandrup_rund

Thomas Mandrup, Kontaktchef og seniorrådgiver

KarenJohanneIversen

Karen Johanne Iversen, Kommunikationskonsulent