Nyhedskriterierne er ikke en 1-1 guide til den gode PR-historie – men en god rettesnor

Som organisationens PR-ansvarlige er det din opgave at sprede jeres gode nyheder. Men hvornår har du en god (og interessant) nyhed, som passer ind i nyhedsfladen, og hvornår skal du bare nøjes med en blogpost til jeres egen hjemmeside? Vi gennemgår de fem nyhedskriterier og hvad de hver især dækker over.

Med nyhedskriterierne i hånden kan du kvalificere din historie og afgøre, i hvilken kategori den hører til – og i sidste ende højne kvaliteten af de historier, I tilbyder medierne.

Hvordan øger du gennemslagskraften på din pressemeddelelse – og hvordan sikrer du, at journalisten i den anden ende af røret eller mailtråden bliver så hooked, at vedkommende vil kaste sin dyrebare tid efter den?

Hent den ultimative guide til at skrive og udsende pressemeddelelser, der giver omtale.

En måde er at køre din historie gennem de fem nyhedskriterier VISA+K (nogle gange kaldet AVIS+K) og identificere, hvor din historie er stærkest og måske afdække, hvor den er knap så solid.

I dette blogpost gennemgår vi de fem nyhedskriterier og hvad de hver især dækker over. Hvis du foretrækker video, får du en 4-minutters quick’n dirty serveret lige her:

Nyhedskriterierne

Nyhedskriterierne er, modsat den opfattelse nogle måske har, ikke en udførlig opskrift på ”den gode nyhedshistorie”, hvor det at kunne krydse et eller flere kriterier af betyder, at du har en god historie. De fleste journalister følger på ingen måde kriterierne slavisk, men bruger dem i stedet som en mental tjekliste, når historien skal vinkles og struktureres.

I PR-arbejdet kan du bruge kriterierne som rettesnor til at sikre, at historien har relevans for læserne og ikke bare din egen virksomhed og jeres egen lille hønsegård. Vi skal med andre ord fokusere på modtageren i stedet for afsenderen.

VISA+K:

Væsentlighed

Din historie skal enten være meget væsentlig for få eller lidt væsentlig for mange. Her er det godt, hvis du spørger dig selv: ”hvilken konsekvens eller betydning har det her for læseren eller vores målgruppe?”

Det er ikke kun i forhold til modtageren, at væsentlighed er vigtigt. Tænk derfor også over, hvilket medie din historie skal passe til. Er det en generel historie med regnskabstal og ordrebøger, passer den måske til de brede erhvervsmedier, mens hardcore tekniske nyheder nok vil have en større overlevelsesrate hos de mere nicheorienterede branchemedier.

Igen – Vi skal ikke fokusere på at please os selv og vores direktør (afsenderen), men i stedet fokusere på, hvad læseren og mediet (modtageren) vil have og har brug for.

Identifikation

Kan din læser identificere sig med historien eller se sig selv i den – hvis ikke, skal du måske tilbage til tegnebrættet.

Skildrer du en situation, som læseren enten som privat- eller fagperson kan se sig selv i, og måske endda tænke ”godt det ikke er mig” eller ”det kunne være mig”, så har du ramt noget af det rigtige. Identifikation er mindst lige så vigtig, når vi taler B2B-nyheder, da vi stadig taler til modtageren, nu bare i en professionel rolle.

Sensation

Hvis du kan klemme noget overraskende, opsigtsvækkende eller ualmindeligt ind i historien, så har du en interessant krog i historien. Kort sagt, hvis vi bryder med det, læseren forventer, så har vi noget sensationelt, som muligvis også kan fange journalisten i den anden ende af røret.

Aktualitet

Timing kan være altafgørende i forhold til, om din historie bliver samlet op af medierne eller ej – kort sagt, sker historien her og nu?

Er din historie aktuel i forhold til andre tendenser, i nyhedsstrømmen såsom bæredygtighed eller kan den bindes op på tidsbestemte begivenheder som studiestart, juletid eller Folketingsvalg, så har du en tidsaktuel krog. Hvis du ligefrem har en løsning på et problem, som er oppe i tiden, har du et stærkt kort på hånden. Aktualitet handler i bund og grund om, at du præsenterer noget nyt og friskt. Hvis din virksomhed har mulighed for at tilbyde dugfrisk information (datasæt, spørgeskemaundersøgelse eller andet), så kan det også give din historie den aktualitet, som skubber den videre i redaktionsmaskineriet.

Og nu til konflikten

Det lyder måske voldsomt, men en god konflikt sælger aviser. En konflikt mellem to virksomheder som Apple og Samsungs gensidige sagsanlæg eller en dansk virksomhed, som siger fra over øget myndighedsregulering, vil altid have mediernes interesse, men det behøver ikke være så slemt. Bare det at din pressemeddelelse illustrerer to modsatrettede holdninger eller interesser kan være konflikt nok.

I sidste ende handler det om at kunne male banen op med A mod B – uanset hvor blodigt det så måtte være.

Skriv, pitch og udsend pressemeddelelser, der fanger journalister og dit publikum

Hent e-bogen om pressemeddelelser

Pressemeddelelse forside_v2