Velkommen til tre nye kolleger i Publico

Vi har privilegeret travlt trods corona-recessionen. For at kunne følge med har vi i januar 2021 budt velkommen til Nicholas, Line og Anders som nye kolleger i Publico. What's not to like?

Skærmbillede 2021-02-06 104729

Nicholas Jary
Nicholas er tiltrådt i januar 2021 som Publicos nye kommunikationsrådgiver. Nicholas er en international, digitalt stærk profil, der kommer til Publico fra en stilling som marketingchef og bestyrelsesmedlem hos Kaospilot. Her nåede han lige nøjagtig at lancere nyt website, før han fratrådte i december. Før det har Nicholas bl.a. været juniorkonsulent hos Bro samt konsulent på et bureau i Sidney, Australien. Nicholas er native english speaker (and writer), idet han er opvokset i London, før han kom hjem til Danmark og tog en kommunikationsuddannelse fra CBS. Nicholas er allerede i fuld gang med at eksekvere marketingløsninger for en række af Publicos videnstærke kunder inden for bl.a. it- og energibranchen.

Line Jespersen
Line er tiltrådt som ny kommunikationskonsulent i januar 2021. Men det føles ikke som om, at Line er ny i Publico. Hun er nemlig både tidligere kommunikationspraktikant og juniorkonsulent i Publico, hvor hun altså nu - efter at have afsluttet sin kommunikationsuddannelse fra DMJX - har ramt sit første voksenjob i løb. Line er en stilsikker allround-konsulent, der holder hovedet koldt, mens hun dribler ind og ud af en lang række projekter for både private B2B-virksomheder og offentlige organisationer.

Anders Holmgaard
Anders er tiltrådt som ny kommunikationskonsulent i januar 2021. Anders har skrevet sig ind på Publico via en række særdeles veludførte freelance-opgaver i slutningen af 2020. Anders kommer til Publico fra en rolle som selvstændig kommunikationsrådgiver med speciale i it- og tech-virksomheder.

Anders er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med en overbygning i international politik fra Utrecht Universitet. Han har tonsvis af journalistiske kilometer i benene hos aviser som Berlingske og Kristeligt Dagblad. En stor interesse for innovation og content marketing førte ham senere i folden hos flere danske tech-virksomheder samt til Udenrigsministeriet for Danmarks tech-ambassadør i Silicon Valley.