Velkommen, nye Publico-venner!

Publico har fået en række nye, spændende kunder inden for de seneste måneder. Revision, hospital, industriel IT, vindmølle-vingeforkanter, tagpap, byudvikling og ordblinde børn. Det er blot nogle af de temaer, som vi er i færd med at læse op på for at kunne levere klar kommunikation til vores nye venner.

Det er altid dejligt at få nye kunder. Og vi er privilegeret med en vis markedsmedvind i disse år. Men det er længe siden, at vi har kunnet byde velkommen til så mange nye virksomheder og organisationer på så kort tid.

Fællesnævneren er, at der er tale om videnstærke virksomheder, der kan noget vigtigt, som er svært at forklare. Kloge hoveder i videnspækkede organisationer med spændende (dvs. komplekse) interessentlandskaber og kommunikations-udfordringer.

Herunder et udpluk af vores nye legekammerater:

Eftersom flere af projekterne kræver diskretion fra vores side, kan jeg ikke oplyse, hvad vi laver for hvem. Men jeg kan sige så meget, at det er pivspændende opgaver, og at vi får lov til at spille på en masse kommunikationsfaglige tangenter. Fra kernefortælling til kriseberedskab. Fra værdiproces til vidensopsamling. Fra navneskifte til kommunikationsstrategi. Fra bosætning til branding.

Nu stopper jeg mig selv. Ikke mere ananas-i-egen-juice i dag.

PS: Vi har faktisk plads til endnu flere nye kunder. Vi har nemlig mandet betydeligt op for at kunne følge med medvinden - og stadig gå hjem til tiden.