Var det noget med en temadag eller et foredrag om bosætning?

Publico kan levere foredrag, inspirationsoplæg eller temadage om bosætning, kommune-branding eller branding-strategi.

Flere og flere kommuner arbejder med at tiltrække ressourcestærke tilflyttere til netop deres kommune. Men hvordan gribes opgaven an? Hvem skal man gå efter? Hvad skal man fremhæve? Og via hvilke virkemidler?

Det er eksempler på relevante spørgsmål at stille sig selv, hvis man som kommune overvejer at øge sit fokus på bosætning. Her kan Publico bidrage som inspirator og katalysator for det videre arbejde hos jer med afsæt i vores erfaring med bosætningskommunikation og kommune-branding i en række kommuner. 

Bosætning

Vi kunne fx bidrage med et indlæg, foredrag eller en egentlig temadag om bosætning. Uanset formatet kunne vi fx give vores indspark under nedenstående overskrifter:

• Hvad kendetegner god bosætningskommunikation?
• Er bosætningskampagner for alle kommuner?
• Hvad kan kommunikation overhovedet rykke ved tilflytningen?
• Hvordan kan du tænke kommunikation ind? Hvad virker?
• Gode/dårlige eksempler på bosætningskommunikation

Kontakt undertegnede eller Liv Soelberg Andersen, hvis du ønsker at høre nærmere om bosætningskommunikation eller kommune-branding.

Publico har erfaring med strategisk bosætningskommunikation fra samarbejder med bl.a. Odder Kommune, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Vordingborg Kommune, Vejen Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.