Tre ting, Chef’s Table kan lære os om kernefortællinger

Hvis du ikke allerede er fan, så vil jeg anbefale dig at følge med i den mesterlige Netflix-serie om verdens mesterkokke, Chef’s Table. Hvert afsnit er nemlig spækket med fortælletekniske virkemidler, som du kan drage nytte af i dit arbejde med at skabe fortællinger om din virksomhed.

I Chef’s Table udfolder Netflix fortællingerne om kokkene bag nogle af verdens bedste restauranter.

Det handler ikke bare om maden, de serverer, men om mennesket bag, og hvordan kokkene genopdager lokale råvarer og traditionelle tilberedningsmetoder. Det er fortællinger om kokke, der har visioner og formål med deres kogekunst, og skaberne forstår at udfolde det på en autentisk, fascinerende og medrivende måde. Det kan du, jeg og andre kommunikationsnørder lade os inspirere af i arbejdet med at skabe narrativer om virksomheder.

I dette blogindlæg har jeg samlet de tre vigtigste kommunikationsfaglige take-aways fra seriens seks sæsoner.

Tilmeld dig seminar om kernefortælling i  Aarhus 21. november eller Købehavn 26. november

1: Brug formålet som ramme for din fortælling

Stort set alle seriens afsnit handler om, hvorfor mesterkokken laver lige præcis den mad, han/hun serverer på sin restaurant; Virgilio Martínez Véliz arbejder for at opdage ukendte, peruvianske råvarer og ingredienser. Asma Khan og hendes køkkenhold af indiske kvinder arbejder for piger og kvinders status i Indien. Og Cristina Martinez bruger sine anmelderroste restauranter som talerør i kampen for udokumenterede immigranters rettigheder i USA.   

Lykkes du bare en lille smule med at fortælle, hvorfor din virksomhed eksisterer, og hvordan jeres virke tjener et højere formål, er du allerede godt på vej til at skabe en medrivende fortælling. For selvom et storslået purpose ikke nødvendigvis engagerer medarbejdere eller sælger flere produkter, så fungerer det som en effektiv motor for fortællingen om din virksomhed.

Læs også: Skab ægte og ærlig kommunikation med purpose


Et formål åbner nemlig op for, at du kan fylde pointer om virksomhedens erfaringer, historie, vision, drivkraft, idealer, værdier og kompetencer ind i en større kontekst. Hvis formålet er at gøre hverdagen nemmere for kunden, så fortæl, hvordan virksomhedens produkt bidrager til det. Hvis formålet er at gøre branchen mere bæredygtig, så fortæl, hvordan medarbejdernes arbejde bidrager til en grøn omstilling. 

Har din virksomhed endnu ikke defineret et formål, kan du få lidt inspiration til at sparke gang i processen her. 

2: Sæt ord på den indre drivkraft

I seriens første sæson møder vi Ben Shewry, der står bag restauranten Attica, som flere gange er blevet kåret til den bedste i Australasia. Som dreng var Shewry tæt ved at dø i en drukneulykke, og han har siden draget nytte af den traumatiske oplevelse som drivkraft i sit gastronomiske virke. Det er kulmineret med signaturretten ”Sea Tastes”, der er den første ret, Shewry er oprigtig stolt af at have udviklet:

“Having salt water stuffed down your throat and up in your nose and being held under by a force far greater than you. I wanted to create a dish which invoked that sensation in somebody who was eating it, which is kind of macabre.”

Din virksomhed har forhåbentlig ikke været døden nær i en drukneulykke, men der er stadig masser af inspiration at hente i eksemplet her. Den underliggende drivkraft er nemlig et slagkraftigt greb for enhver virksomhedsfortælling. Det handler om at sætte ord på, hvad der driver din virksomhed til at levere bedre løsninger, gøre en forskel for kunden eller udvikle innovative produkter.

Måske er I besatte af drømmen om at udvikle friktionsfri kuglelejer. Måske er I trætte af, at pæne bukser er ubehagelige at gå i. Eller også synes I, at bankkunders vilkår er for dårlige. Spørg dig selv og dine kolleger, hvad drivkraften er i jeres virksomhed, for det er med garanti en gunstig grobund for gode fortællinger.

3: Originalitet er en kvalitet

Mit personlige favoritafsnit handler om argentinske Francis Mallmann, som er original (og badass) i alle livets facetter. Mallmann er skolet i fin, fransk kogekunst, men rejser med udgangspunkt på sin ø i det øde Patagonien (ja, manden har sin egen ø!) rundt i hele verden for at lave mad på bål. Han er en moderne nomade, der lever livet som en enlig kunstner. Han kaster kødkøller ind i gigantiske flammer og tilbereder hele fisk i brændende mudderhuller. Der er ingen som ham, og netop derfor er historien om Francis Mallmann så troværdig og fascinerende, at den hæfter sig eftertrykkeligt i hukommelsen.

Og hvad kan vi så lære af det? Selvom jeres produktion af trappegelænder-elementer måske ikke kan mønstre en så farverig fortælling som fortællingen om Francis Mallmann, så skal I endelig ikke kimse ad værdien i at være original. Af at være sin egen.

Det handler om noget så basalt som at fortælle om det, der gør virksomheden hel særlig. Måske er det direktørens ugentlige quiz til fredagsbaren, chokoladefrøen, som uddeles til medarbejderne, når der lander nye kunder i biksen, eller den forældede produktionsmetode, som virksomheden stadig benytter i kraft af en stædig og romantisk overbevisning om, at den giver det bedste resultat.

Jeg håber, at jeg har givet dig lidt at tygge på. Hvis du har mod på mere, kan du guffe dig gennem Publicos store guide til kernefortælling.

Læs også: Hvad er en kernefortælling, og hvorfor bør din virksomhed have en?