SMV-boost: Få 100.000 kr. i tilskud til digitalisering

Ny tilskudspulje på knap 25 mio. kr. er nu åben for ansøgninger. Her kan SMV'er søge om tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning om digital omstilling - fx marketing automation. Puljen lukker 10. juni 2019. 

SMV:Digital er et samlet program, hvor danske SMV'er kan få hjælp til digital omstilling og til at styrke deres online salg via programmets e-handelscenter. Man kan eksempelvis få tilskud til følgende:

  • Privat rådgivning
  • Kompetenceforløb
  • Sparring & netværk
  • Vejledning om regulering og konkurrencevilkår

Læs mere om SMV:digital på Erhvervsstyrelsens projektside her  

Programmet er etableret med regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og har til formål at fremme digitalisering og e-handel blandt små og mellemstore virksomheder fra alle erhverv i Danmark. Programmet løber i perioden 2018-2021.

Og hvorfor informerer vi så om dette her på Publicos blog?
Det gør vi, fordi vi vurderer, at rådgivning om fx inbound marketing, marketing automation eller lignende opgradering/digitalisering af virksomhedens salg/marketing setup er eksempler på, hvad man som SMV kan få tilskud til.

Vi har en del erfaring med ansøgning, dokumentation og rapportering på rådgivningsforløb støttet af Erhvervsstyrelsen. Så vi kan formentlig hjælpe med det praktiske omkring et eventuelt tilskudsstøttet rådgivningsforløb.

Kontakt mig, hvis vi skal tage en uforpligtende snak om mulighederne.