Sådan undgår du skjult reklame på din blog

Det kan nogle gange være svært at se, hvornår en blog-post om et produkt er reklame og hvornår det blot er en anmeldelse eller omtale af et produkt.

Det kan være svært at gennemskue, hvornår en blog-post om et produkt er reklame og hvornår det blot er en uskyldig anmeldelse eller omtale af et produkt.

Som tommelfingerregel må du som blogger ikke modtage nogen form for modydelse fra producenten eller forhandleren af det produkt, du skriver om, og der må ikke være en aftale mellem dig og producenten/forhandleren. Hvad en aftale egentlig er, er dog noget af en gråzone, og derfor har Forbrugerombudsmanden netop udgivet en række gode råd til bloggere om skjult reklame.

Brancheforeningen Public Relations Branchen vurderer, at det på trods af Forbrugerombudsmandens vejledning stadig kan være svært for bloggerne (og andre) at vurdere, hvornår der er indgået en aftale, og at det bedste råd derfor er, at der stort set altid markeres med ”reklame” eller lignende, så der ikke kan opstå tvivl.

Læs Forbrugerombudsmandens gode råd til bloggere