Sådan kan du bruge humor i din kommunikation

At bruge humor i kommunikation kan sammenlignes med at bage. Selvom du kommer mel, vand og gær i, er det ikke sikkert, at du får et velsmagende brød. Omvendt er der nogle ingredienser, der øger dine chancer for succes. Du får dem her.

Jeg har allerede fremhævet de mange gevinster ved at bruge mere humor i din kommunikation, men hvordan bliver jeres virksomhed, myndighed eller organisation så sjovere?

Det vil jeg her give nogle gode råd til – og lad os slå fast med det samme: Indlægget kommer ikke til at være sjovt. Faktisk måske endda det modsatte.

Og fordi ”god humor” er lidt af et minefelt, vil jeg prøve at holde det så kort og præcist som muligt. Bemærk dog, at vi stiler efter humor, der bidrager til at nå din organisations taktiske og strategiske mål. I kan utvivlsomt få nogle billige grin, hvis jeres CEO gurgler hele årsrapporten, men det bringer ikke virksomheden tættere på jeres mål (snarere tværtimod).

Er humoren ikke gennemtænkt, kan den få jer til at fremstå tonedøve, platte, kiksede, useriøse eller måske endda ufølsomme. Derfor har vi samlet nogle råd til, hvordan I får humor ind i jeres kommunikation – uden at risikere at skyde jeres eget brand i foden.

#1 Der skal være noget på spil

Bevares, det er ikke fordi, at der ikke er et marked for tandløse vittigheder. Bare se på det storblomstrende marked for såkaldt onkel- eller far-humor (eller slet og ret platte vittigheder) a la:

”Hvad er er den græske nationalret? Zeus og kartofler.”

Det er humor, der nok får et smil frem, men det er også relativt tomme kalorier, som hurtigt bliver glemt. Hvis humor skal huskes, skal der være noget på spil. Eller sagt på en anden måde: Der skal voves at siges et eller andet nyt i den gode humor – og gerne noget, som ikke alle vil være enige i. Som i denne kampagnevideo, som vi lavede for Miljøstyrelsen, hvor den fiktive autoophugger Jan Larsen (i skikkelse af komikeren Dan Hjelmar Nielsen) besvarer kritiske spørgsmål om håndteringen af miljøfarlige skrotbiler med et skuldertræk:

 

Du kan se de øvrige to kampagnefilm med Jan Larsen her og her.

#2: Selvironiens magt

Den succesfulde humor handler også om, hvorvidt man forstår, at humor også handler om magt. For hvis man bare ureflekteret gør grin med alt og alle for at sætte noget på spil, ender man måske nok med at få nogle grin, men man risikerer også at blive set som mobber. Så hvis man overhovedet skal sparke til nogen i sin humorfyldte kommunikation, er det bedst at sparke opad – og i hvert fald ikke nedad.

Men der er egentlig ingen grund til at løbe risikoen, når det er meget mere effektivt at sparke til… jer selv.

Selvironi har den klare fordel, at I dels får signaleret, at:
  1. I ikke er selvhøjtidelige, og samtidig:
  2. Kan I tage brodden ud af potentielt kritiske spørgsmål rettet mod jer.

Det er forbilledligt eksemplificeret i den forrygende film for købermæglerkæden, Bomae – ikke mindst hvor de helt åbent erkender, at deres virksomhedsnavn er ret fjollet:

 

#3: Bryd et mønster

Når humor i kommunikation kan være så effektivt, skyldes det ikke mindst, at det via en planlagt overraskelse (en pointe) får os til at sænke vores efterhånden veludviklede kritiske filter, der er designet til at få os sikkert gennem dage fyldt med tonsvis af sanse- og kommunikationsindtryk.

Derfor er det vigtigt, at I overvejer, om jeres humorfyldte kommunikation bryder et mønster (man kalder det også schema violation).

Et fremragende nyligt eksempel er den nedenfor indsatte kampagnefilm fra de tyske sundhedsmyndigheder. Målet er at få særligt de unge til at overholde anbefalingerne om social isolation, og man bruger et mønster, som vi tror, at vi kender: Et rørende interview med en ældre overlevende efter en historisk begivenhed. Med violiner og dramatisk underlægning spilles der på nationalfølelsen, før mønstret til sidst bliver brudt.

 

Der er mange flere redskaber i humor-værktøjskassen, men de ovenstående tre er efter vores mening nogle af de mest effektive. Er du selv stødt på gode eksempler på humor i kommunikation, må du endelig sende dem til os på esben@publico.dk. Du er også velkommen til at skrive, hvis du bare gerne vil høre mere om mulighederne.