Redaktørernes tip til pressemeddelelser

Har du brug for et par gode råd til, hvordan din pressemeddelelse lander på redaktørens skrivebord frem for i praktikantens skraldespand? Så bør du læse med her, hvor to redaktører giver hver deres bud på, hvordan den gode pressemeddelelse ser ud, og hvordan den får mediernes opmærksomhed.

Chefredaktørerne Jan Schouby og Torben Sigh fra henholdsvis Aarhus Stiftstidende og Licitationen – Byggeriets Dagblad modtager hver uge hundredevis af pressemeddelelser om alt fra årets æblehøst til prototypen på en ny ventilationsdyse. De gode og kreative pressemeddelelser bliver til historier, og resten finder vej til skraldespanden. Vi har spurgt, hvordan den gode pressemeddelelse skal se ud set med en redaktørs øjne.

Hvordan skiller den gode pressemeddelelse sig ud fra mængden?

Jan Schouby: Den gode pressemeddelelse er rettet mod det medie, der modtager den. Den er ikke bare sendt af sted med spredehagl til alle medier. Derfor har den en skræddersyet overskrift og et emnefelt, der forstår at vække mediets interesse. Lokalaviser vil for eksempel have lokale vinkler, og fagmedier vil gerne kunne se, at historien har relevans for deres fagområde.

Torben Sigh: Den gode pressemeddelelse skal være relevant for den målgruppe, som den henvender sig til. Den indeholder ét budskab og gør det tydeligt fra start, hvad historien handler om. 

Hvilke fejl begår virksomheder typisk, når de sender en pressemeddelelse?

Jan Schouby: Jeg må tit tage mig til hovedet, når jeg åbner pressemeddelelser. Ofte glemmer folk at inkludere helt basale oplysninger som eksempelvis, hvor et arrangement foregår, hvad det koster, og hvornår det afholdes. Samtidig tror mange, at de skal fortælle hele historien i pressemeddelelsen, og det behøver de ikke. Journalister har travlt, og interessen falder, hvis materialet er for langt.

Torben Sigh: Et tilbagevendende irritationsmoment er virksomheder, som konsekvent skriver deres navn med store bogstaver i stort set alle linjer. Samtidig forstår mange desværre ikke, at citater altid skal have en tydelig afsender for at vi kan bruge dem. Når et citat til gengæld har en kilde, så er det også nødvendigt, at kilden er tilgængelig, når vi ringer.  

Hvad kan i øvrigt hjælpe til at komme i medierne?

Jan Schouby: Spændende billeder i høj opløsning øger sandsynligheden for at få en historie i medierne. Tydelige kontaktoplysninger til afsender kan også gøre en stor forskel. Generelt er det smart at forsøge at gøre journalisternes liv lidt lettere.

Torben Sigh: Det hjælper altid, når vi kan se, hvad en pressemeddelelse handler om fra første linje, og det er tydeligt, at afsender har vores målgruppe for øje. Så er man allerede fra start mere positivt stemt over for en historie. 

 

Læs også:

Rapport: Gode pitches og pressemeddelelser er vejen til omtale

Den ultimative guide til pressemeddelelser

Hent e-bogen og lær mere om at skrive, pitche og udsende pressemeddelelser, der fanger journalister og dit publikum.

Hent e-bogen her

Pressemeddelelser guide