Public Relations Branchen og KreaKom fusionerer

Public Relations Branchen, hvor Publico er medlem, har besluttet at fusionere med brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, hvor vi kommer i selskab med reklame-, medie-, digital- og eventbureauer.

På en nyligt afholdt ekstraordinær generalforsamling har Public Relations Branchens medlemmer stemt ja til en fusion med brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, der dermed samler den danske kommunikationsbranche i én brancheforening i Dansk Erhverv.

Public Relations Branchen, der blev stiftet i 1988, repræsenterer danske rådgivningsvirksomheder, der arbejder med public relations og public affairs. Fusionen med Kreativitet & Kommunikations sker efter de seneste års store brancheglidninger i bureaubranchen og træder i kraft per. 1. januar 2019.

Formand for Public Relations Branchen, Kresten Schultz Jørgensen, glæder sig over fusionen, der, ifølge ham, betyder en styrelse af den samlede kommunikationsbranche.

”De store brancheglidninger, vi ser i disse år, betyder, at både kommunikationsdiscipliner og – bureauer på mange områder smelter sammen. De gør, at kunderne efterspørger brede kompetencer, og det imødekommer vi med fusionen. Nu samler vi kompetencerne i én brancheforening med det fælles formål at skabe bedre rammebetingelser, positionere kommunikationsbranchen og ikke mindst sikre en høj etisk standard over. Samtidig bevarer PR og PA-faget sin særlige identitet og særlige mærkesager i regi af Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation”, siger Kresten Schultz Jørgensen og fortsætter:

Med fusionen får PR- og PA-bureauerne et selvstændigt udvalg, således at de specifikke faglige spørgsmål, der angår disse discipliner vil kunne drøftes og dagsordensættes her”.

Også hos Kreativitet & Kommunikationer er man rigtig glade for fusionen. Formand for Kreativitet & Kommunikation, Jens Peter Jensen, siger:

”Vi er glade for, at branchen samles og byder vores nye medlemmer varmt velkommen. Processen har været undervejs i en årrække og ikke mindst initieret af kundernes behov – vi ser stort potentiale i fusionen samt fordelene ved at samle kompetencerne ét sted.”

Med fusionen vil Kreativitet & Kommunikation sammen med Dansk Erhverv repræsentere størstedelen af den danske kommunikations- og reklamebranche.