Praktikant søges til efteråret 2021 📣

Vi søger en ny praktikant fra universitetet eller DMJX til efterårs-semestret 2021. Deadline er 26. marts, men vi indkalder løbende til (online-)samtaler. Så hvil ikke på laubærrene med din ansøgning. Et Publico-stempel er ikke det værste, man kan have på CV'et. 😇

Er du klar på at omsætte den tørre teori fra skolebænken til saftig praksis?
Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

publico_0269

Brug os som legeplads

I din Publico-praktik indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (mød os her). Med andre ord vil du blive involveret i både korrekturlæsning, kampagneplanlægning og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • Foretage interviews, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • Opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Researche og dermed blive endnu klogere :-)
  • Deltage i redaktionsmøder
  • Udvikle kampagne-idéer
  • Gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters mål, målgruppe
    og komposition
  • Snuse til inbound marketing
  • Bruge 25 procent af din tid hos os på dit eget individuelle udviklingsprojekt

Læs mere om hvordan det er at være praktikant i Publico her.

Handlekraftig profil

Vi forestiller os, at du går på kommunikationsuddannelsen og søger praktik i dit 3. eller 6. semester, eller at du læser en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet. Men det er ikke ultimative krav. Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, gå-på-mod og er en glad person.

Det med småt

Praktikken er ulønnet (bortset fra frokostordning, fredagssnoller og sociale arrangementer) og strækker sig fra 15. august 2021 til 1. februar 2022. Stillingen er på 30 timer om ugen, sådan at du har en fridag midt på ugen.

Send din ansøgning og cv, vedlagt (ikke-akademiske) teksteksempler senest den 26. marts 2021 til praktikvejleder Camilla på camilla@publico.dk. Vi indkalder løbende til samtale.

 

publico_sh