Persona-skabelon: Zoom ind på dine idealkunder, og bliv en snigskytte i kommunikation

Hvordan får du dit blogindlæg til at tale ind i målgruppens udfordringer? Og hvordan ved du, om din LinkedIn-annonce rammer de rigtige? Med personaer går du fra at skyde med spredehagl til at blive sniper.

Brænder du igennem med dine budskaber? Rammer du målgruppen sniper-præcist på rette tid og sted?

Skarp kommunikation kommer ikke af sig selv, men kan afhjælpes med en skarp målgruppebevidsthed. Det er klart lettere at målrette din kommunikation, hvis du taler til et menneske i stedet for at kommunikere til et ansigtsløst segment.

Her i biksen bruger vi ordet personaer, men du kan ”kalde det liiiige, hvad du vil”. Det handler dybest set om din virksomheds idealkunder – dem, du gerne vil levere dine budskaber til. 

En persona er en fiktiv, men databaseret repræsentation af din målgruppe eller kunde. Det er en karakter, du skaber på baggrund af research og interviews med virkelige målgruppe-repræsentanter.

 

Med de kvalificerede fiktive egenskaber sætter du med andre ord kød på skelettet, så personaen bliver så virkelighedstro som muligt.

Med personaer kan du gøre din kommunikation så skarp, at du næsten skærer dig på den. Og hvis du har et ønske om, at dit budskab skal sætte sig endnu bedre fast end ”elefantsnottet” til de selvlysende stjerner i børneværelsesloftet, gør du klogt i at få styr på din virksomheds personaer.

Mere nærvær og mindre nonsens 

Med personaer kan du dykke dybere ned i de karakteristika, der kendetegner din målgruppe og derved komme tæt nok på til at kunne skabe skræddersyet indhold til de specifikke kundetyper, som din virksomhed henvender sig til. Du kan så at sige skabe mere nærvær og mindre nonsens i din kommunikation.


Omvendt: Hvis du ikke har styr på dine idealkunders udfordringer og problemer, og ikke imødekommer dem med værdifuldt content, vil dit content hverken sætte indtryk eller aftryk hos dine personaer.

Hent vores persona-skabelon

Jeg håber, du er blevet overbevist om, at personaer er svensknøglen til at skrue kommunikationen på plads. Men jeg ved også godt, at man ofte har brug for én, der holder øje med vatterpasset, når hylden skal hænges op. I Publico har vi lavet en ”samlemanual”, som vi kalder en persona-skabelon, der hjælper dig i gang med persona-arbejdet.

Hent din persona-skabelon her!

I videoen herunder kan du høre, hvad du får ud af at hente skabelonen:

HubSpot Video

 

Tørster du efter mere indsigt i personaer, så er der heldigvis spandevis af læsestof at hente. Tag en slurk og dyk ned i en verden af persona-viden:

Hvis du lige nu har brug for kulsort kaffe at styrke dig på, og fingrene ikke flyver afsted på tastaturet, så er der heldigvis hjælp at hente.

Publico er sat i verden for at hjælpe virksomheder med, at de bliver fundet, forstået og foretrukket. Og vi hjælper gerne dig med at blive barberbladsskarp på virksomhedens målgrupper, så I lykkes med det.

Persona-skabelon, der gør arbejdet med personaer nemmere

Få vores persona-skabelon, som giver dig en gennemgang af persona-begrebet, tips til dataindsamling og skabeloner lige til at udfylde. 

Værsgo' - hent skabelonen her

 

Personaskabelon i Excel-format