Nyt webinar: Tiltræk de rigtige med din kernefortælling

I dette webinar zoomer vi ind på kernefortællingen som omdrejningspunkt for at tiltrække de rigtige. De rigtige medarbejdere til jer. Og de rigtige kunder til netop jer. 

Nyt webinar om kernefortælling 23. februar 2021

Kernefortællingen viser retningen for jeres kommunikation både internt og eksternt, men i dette webinar zoomer vi (no pun intended) ind på kernefortællingen som omdrejningspunkt for at tiltrække de rigtige. De rigtige medarbejdere, der passer ind hos jer. Og de rigtige kunder, der passer til jer.

Den oversete fordel er, at du dermed også afskrækker dem, der alligevel ikke passer ind. Hvilket betyder, du får færre irrelevante ansøgninger og nytteløse salgsmøder.

Webinaret er for dig, der allerede kender værdien af en gennemarbejdet kernefortælling, men som mangler inspirationen til, hvordan du griber processen an (eller måske mangler de sidste overbevisende argumenter for at hive dygtige konsulenter ind til at løse opgaven for jer).

Læs mere, og tilmeld dig webinaret her

Skærmbillede 2021-02-02 153940