Nu kan du generere leads direkte i dine Google-annoncer

Google Ads tilbyder nu Formularudvidelser (stadig i beta). Det betyder, at du kan konvertere leads direkte i dine annoncer, som du kender det fra Facebook Lead Ads og LinkedIn Lead Gen Forms.

Facebook og LinkedIn har begge i lang tid tilbudt muligheden for at indsætte formularer til leadgenerering direkte i annoncer. Afhængig af konverteringstype og målgruppe er sådanne annoncer effektive til at indhente leads der, hvor din målgruppe rent faktisk befinder sig. Hvis du på den trods alt begrænsede plads, som annonceformatet tillader, kan overbevise målgruppen om, at dit offer er hver at betale for med en mailadresse, kan den type annonce øge konverteringsraten. De betyder nemlig, at brugeren ikke behøver at afbryde delinger af bagværk og løberuter på Facebook eller humble bragging på LinkedIn for at downloade din e-bog eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Nu har Google også åbnet for den mulighed ved at gøre det muligt at tilføje såkaldte Formularudvidelser til dine søgeannoncer. Som navnet antyder, placeres formularudvidelser under annoncen sammen med de øvrige udvidelser som for eksempel telefonnummer og undersidelinks mm.

 

Formularudvidelse Google Ads

Når en googler klikker på linket, åbner en formular sig, og hvis googleren udfylder denne, får hun en kvittering i samme vindue. Alt sammen uden, at googleren har måttet afbryde sin aktive søgning efter noget, som har fået netop din annonce til at dukke op.

giphy

Send leads direkte til dit marketing-værktøj

Selvom udvidelsen stadig er i beta, og selvom den først blev lanceret 30. oktober, så er integrationstjenesten Zapier allerede klar med opsætninger, der fører leads fra Google Ads Formularudvidelser over til CRM- eller e-mail marketing-værktøjer som for eksempel HubSpot, MailChimp og Campaign Monitor.

Det betyder for eksempel, at en konvertering (tilmelding eller download) i Google-annoncen helt automatisk kan affyre din automatiserede velkomst- eller tak for download-mail.

Formularudvidelser Zapier

Om Formularudvidelser er en effektiv leadgenerator, er endnu ikke til at sige, da formatet kun har en uges tid på bagen. Men som det gælder i forhold til al annoncering – og kommunikation i det hele taget – så kommer det ned til kontekst og relevans for din målgruppe; er der konsistens mellem det, du skriver i din annonce, de søgeord, du har valgt at målrette din annonce efter, og den konvertering, du vil have dem til at foretage?

Læs mere om distribution her: Digital B2B-marketing i 2019: Skru op for distributionen

Og her: SEO i 2019 handler om relevans og kontekst