Landdistrikter 2.0: Fra affolkning til tilflytning?

Undersøgelser viser, at kommuner rent faktisk kan påvirke landsbyers tilflytning positivt. Men hvad kan kommuner gøre for at skabe de bedste betingelser for tilflytning? Vi giver vores bud her.

Gennem de sidste 100 år har flere og flere danskere vendt landdistrikterne ryggen og flyttet til de større byer. Siden 2010 er antal indbyggere i landdistrikter faldet fra ca. 729.000 til 685.000.

Men selvom dobbelturbanisering* stadig er hovedtendensen, er der de senere år sket et lille skifte: Flere vælger aktivt storbylivet fra. Over 20 procent af børnefamilier i Aarhus, Odense og København forlod byerne fra 2011 til 2015, og tendensen er fortsat de seneste år. Det har betydet, at tilbagegangen i nogle landdistrikter er omdannet til fremgang.

Der er flere faktorer, der spiller ind:

  • Mange vil gerne tættere på naturen
  • Huspriserne er lavere i mindre byer og landkommuner – nu også i oplandskommunerne
  • Regeringens udspil om udflytning af uddannelser og statsgaranterede lån i yderkommuner kan skabe nye muligheder
  • Coronakrisens åbning for mere hjemmearbejde har gjort det mere attraktivt at flytte ud af byerne.

Og hvis vi tager kommunebrillerne på, er det rent faktisk et potentiale, de danske kommuner kan understøtte. Kommunens initiativer betyder nemlig noget for bosætningen.

💡 * Hvad er dobbelturbanisering?

87,8 procent af danskerne bor i byen, heraf 40,9 procent i mindre byer på under 10.000 indbyggere. Men byerne på landet vokser også. Selv i områder, hvor kommunen som helhed egentlig er i tilbagegang, ser vi eksempler på, at hovedbyerne er i fremgang. Urbaniseringen er altså dobbelt, fordi det ikke kun er bykommunerne, der vokser: Danskere flytter til bykommuner, men i mange af de yderområder, der oplever tilbagegang i befolkningstal, ser vi en stigende vandring mod byerne i kommunen.

Corona har flyttet danskerne

Coronakrisen har givet nye perspektiver på vores hverdag. Blandt andet har hjemmearbejde og digitale arbejdsmuligheder virkelig slået an. En Gallup-undersøgelse fra april 2021 viser, at netop de digitale muligheder og forøget fokus på livskvalitet har gjort det mere attraktivt at flytte ud.

Konkret viser tallene, at:

  • Livskvaliteten er højest i de små byer i Danmark. I mindre byer med under 10.000 indbyggere scorer borgerne deres livskvalitet til 7,3 på en skala fra 1-10. Lige efter (med 7,14) ligger landdistrikterne. I de store byer ligger tilfredsheden på 6,9.
  • 1 ud af 15 voksne danskere overvejer at flytte længere væk på baggrund af de digitale arbejdsmuligheder, som coronakrisen har givet – særligt de unge
  • Det er blevet mere attraktivt at flytte på landet efter corona. 49,7 procent af de 25-49-årige er enige i, at corona har gjort det mere attraktivt at bo i små byer/på landet.

Danskerne er altså blevet mere positive over for at flytte ud af byerne. Men er der bestemte karakteristika, der kendetegner de områder på landet, som øger befolkningstilvæksten?

Hvorfor vokser steder?

Den norske socialøkonom Knut Vareide har undersøgt, hvordan en kommunes nettotilflytning, jobvækst og -fald kan forklares ud fra strukturelle forhold. Knut Vareide peger på fem indikatorer for forventet vækst i befolkningen:

  1. Stedet skal være lokaliseret i nærheden af en større by med gode pendlemuligheder

  2. Stedet kan ligge i en større arbejdsmarkedsregion, som har vækst i antal arbejdspladser

  3. Stedet kan have en ung befolkning, som giver fødselsoverskud hvert år

  4. Stedet kan have fået mange indvandrere, som bosættes med en vis overvægt i de mindre bysamfund

  5. Stedet kan have en stærk vækst i antal arbejdspladser i kommunen (eller nabokommuner), som skaber tilflytning. Turisme kan blandt andre være en aktivitet, der skaber arbejdspladser og dermed også tilflytning eller fastholdelse af borgere i kommunen.


Selvom de første fire punkter er strukturelle forhold, der er svære for kommunen at gøre noget ved, findes der eksempler på, at et område stadig kan vækste. Knut Vareides punkt fem kan hjælpes på vej af kommunen.

Er det så det eneste, kommunen kan gøre? Skabe flere arbejdspladser? På ingen måde. Knut Vareide lægger også afgørende vægt på områdets attraktivitet. Så selvom man som kommune ikke kan gøre meget ved de strukturelle forhold, så behøver det ikke nødvendigvis betyde fraflytning – eller manglende tilflytning.

Kommunen kan sikre god kommunal service, gode skoler, et rigt kulturliv, liv i gaderne og muligheder for fritidsaktiviteter. Lokale ildsjæle kan også støtte op ved at skabe et godt omdømme om byen og dens muligheder.

Stedbundne kvaliteter tiltrækker tilflyttere

Knut Vareide lægger også vægt på, at det unikke værditilbud skal være attraktivt for tilflyttere. Og det er nemmere at spotte hos nogle landsbyer end hos andre. Se for eksempel på Klitmøller. Den tidligere stille fiskerby er blevet til et hipt surf-mekka, der tiltrækker en helt bestemt type af mennesker, som tiltales af smuk, vild natur og surf-muligheder. Også børnefamilier vender skuden mod Cold Hawaii. På grund af tilstrømningen er der opstået flere erhverv i byen, ligesom mange også kan beskæftiges i nærområderne, fx håndværkere. Tilflytningen har været så markant, at der i dag ikke er nok byggegrunde til de interesserede.

Mindre kan også gøre det. Der findes landsbyer – der ikke har så klart et værditilbud som Klitmøller – som formår at skabe en særlig attraktivitet for bosætning og erhvervsliv, så de performer bedre, end hvad man kunne forvente ud fra de strukturelle rammebetingelser.

Eksempler på andre stedbundne kvaliteter kan være særlig natur eller kulturlandskaber, der skiller sig ud. Har området noget, man ikke kan finde andre steder? Området skal kunne levere gode svar på, hvorfor en bestemt tilflyttermålgruppe netop skal vælge deres sted at slå sig ned. Svar, som ikke alle landdistrikter kan give.

Der findes flere eksempler på, at kommuner eller lokale ildsjæle forsøger at gøre netop deres sted attraktivt for nye borgere, ny erhvervsaktivitet eller blot for at mindske fraflytningen. Find inspiration herunder.


Case #1: Fjordklyngen i Viborg Kommune

Fjordklyngen er et samarbejde mellem seks landsbyer i det nordvestligste hjørne af Viborg Kommune. Sammen arbejder de for at udvikle området, så det bliver attraktivt at leve i og besøge de seks byer, hvor fidusen netop er, at byerne puljer ressourcerne. Samarbejdet omfatter blandt andet alternativ kollektiv trafik, naturformidling, en Muslingefestival, etablering af MTB-spor, der forbinder de seks byer og en shelterplads på Kærby Bakke. Viborg Kommune bakker op om initiativet, og sammen samarbejder de om en generel områdefornyelse ved blandt andet at skabe bedre adgang til fjorden og naturen og etablere nye faciliteter.

Case #2: Bofællesskaber i nedlagte landbrugsbygninger og tomme huse

Med støtte fra Byfornyelsens forsøgspulje omdannes tomme landbrugsbygninger til bofællesskaber i Syddjurs Kommune. I samme kommune har de også succes med at omdanne tomme huse til landsbyfællesskaber, hvor tilflytterne giver noget socialt til lokalsamfundet. Tre familier med otte børn er allerede flyttet ind.

Case #3: Fælles delebus til Præstø

I landsbyen Jungshoved i Vordingborg Kommune har borgerne selv genskabt mobiliteten, efter den offentlige busforbindelse til Præstø blev nedlagt. Borgerne har selv initieret ”Delebussen Frøen”: En frivilligt drevet delebus, hvor borgerne to gange om dagen kan komme ind til indkøbsmulighederne i Præstø for 5 kr. hver vej. Det var et problem for potentielle tilflyttere, at landsbyen var uden busforbindelse – så både borgere, ejendomsmæglere og kommunen er glade for den store succes.

Case #4: Borgerdrevet dagligvarebutik

I Alken ved Skanderborg driver de mindre end 300 indbyggere selv en dagligvarebutik på frivillig basis under navnet ”Den digitale landhandel”. I butikken kan borgere hente deres bestilte dagligvarer uden at skulle ind til Skanderborg by for at købe ind. Udover at hente dagligvarer fungerer butikken også som et mødested for byens borgere. Samtidig bidrager den frivillige butik til den sociale bæredygtighed i landsbyen.

I oktober 2021 kom dagligvarekoncernen Dagrofa med et løfte om at åbne en dagligvarebutik i byer med mindst 600 indbyggere, hvis det understøttes af lokalt engagement.

Hvad kan du som kommune gøre for at sikre de bedste betingelser for tilflytning til landdistrikter?

Inden du tænker: ”Jamen, vi har 187 landsbyer i kommunen…”, så vid, at det handler om en strategisk udvælgelse baseret på potentiale. Er der nogle særlige ting ved denne landsby? Kan vi tænke i klynger med de her fire landsbyer? Har vi nogle særlige kvaliteter, der kan tiltrække en bestemt målgruppe? Pointen er at spotte potentialet og markedsføre det til den målgruppe, som tænder på det.

Men hvordan kommer du i gang? Læs med her:

  1. Map landsbyernes potentiale

Det kan virke som et uoverskueligt arbejde – men det en god ide at begynde med at mappe landsbyernes potentialer. Altså: Find ud af, hvor potentialerne ligger i netop jeres kommune. Den dialog og udvælgelse er vigtig, inden du kan gå i gang med arbejdet.

Brug kriterierne fra Knut Vareide, og se på de kommunale tjenester: Har landsbyen en dagligvarebutik? Er der en skole? Hvad med fritidsaktiviteter? Og hvis ikke: Kan vi med lokalt engagement sikre en udvikling her? Men du kan også kigge mere specifikt: Er der en gård med en historie og noget charme, man ikke kan få i et parcelhus? Kan vi omdanne den til et bofællesskab? Er der en særlig natur? Kulturelle kvaliteter? Det kan her være relevant at trække på forskellige aktører i kommunen, bl.a. ejendomsmæglere.

  1. Understøt borgerdrevne projekter

Hvis du som kommune er klar på at understøtte initiativer og projekter, der kommer fra borgerne, så er I allerede godt i gang med at gøre landsbyen mere attraktiv – for lokale borgere såvel som mulige tilflyttere. Det kan være økonomisk hjælp til en delebus, hjælp til bedre faciliteter i naturområder eller økonomisk hjælp til en dagligvarebutik i samspil med Dagrofa.

  1. Bak op om landsbyklynge-tanken

En landsbyklynge kan være en effektiv model for landsbyudvikling, der styrker hele området og understøtter det gode, aktive liv i landdistriktet. Hvis en landsbyklynge skal have succes, er det vigtigt, at der er lokal opbakning til idéen. Men lige så vigtigt er det, at kommunen bakker op om klyngen, hvis ønsket er der.

Og hvordan spotter man så lige de gode muligheder for en landsbyklynge? Der findes en række kendetegn, der skal gøre sig gældende, hvis en landsbyklynge skal være (en del af) løsningen i jeres landdistriktsområde:

  • Der skal være nogle landdistriktsrelaterede udfordringer, der motiverer en udvikling
  • Området skal indeholde stedbundne muligheder, der kan danne udgangspunkt for en ny, positiv udvikling
  • Klyngen skal udgøre en enhed enten geografisk, identitetsmæssigt eller historisk
  • Der er en stærk motivation fra både landsbyen og kommunen
  • Klyngen inddrager lokale aktører (foreninger, lokalråd, skoler mv.) til udviklingen og samarbejdet
  • Klyngen skaber synergi mellem de øvrige initiativer i kommunen.

Og når du står med en håndfuld udvalgte landsbyer, klynger eller områder – så begynder det klassiske markedsføringsarbejde.  

 

Kører du fast, eller mangler du sparring på din kommunes muligheder? Så ta’ endelig fat i os. Du kan også surfe lidt rundt på vores sektorside, der henvender sig til dig, der arbejder i en kommune.

God fornøjelse med at understøtte landsbyerne 2.0!

Læg strategien: Hvorfor skulle jeg flytte til din kommune?

Vil vi tiltrække børnefamilier, seniorer eller singler? Vil vi hapse dem fra nabokommunen eller hele Danmark? Hvilke styrker skal vi slå på? Hvordan adskiller vi os fra de 97 andre, der også har smuk natur, god logistik eller stærk kultur?

I dette indlæg kigger vi på, hvordan du lægger en brandingstrategi for en kommune, så du tiltrækker tilflyttere.

Læs indlægget her

Skærmbillede 2021-02-02 152454-1-2