Kommunebranding: Sådan undgår du, at strategien ender i skuffen

Her får du vores guide til, hvordan du skaber medejerskab til bosætningsstrategien, så den bruges i virkeligheden frem for at findes i skuffen.

Du har sikkert oplevet den dunkende hovedpine, det kan give, når en ny bosætningsstrategi skal foldes ud i virkeligheden. Der er sjældent mangel på strategier og visionsdokumenter i kollegernes c-drev, hvilket øger chancen for, at endnu en strategi lander i dødsmappen.

Vil du sikre, at din strategi bliver fulgt til dørs? Så læs med her og få vores tips til, hvordan du får din strategi til at leve, hvor den skal – og det er ikke i skuffen. 

Det svære medejerskab

Når du skal have medejerskab i forbindelse med en bosætningsstrategi, vil du gerne have udvisket forholdet mellem ”vi” og ”de”, så alle i kommunen i en eller anden grad bliver involveret i arbejdet. Det, der skal binde parterne sammen, er deres fælles ansvar og forståelse for, hvad de hver især kan bidrage med.

Medejerskab handler i bund og grund om, at du skal engagere de ”rigtige” både internt og eksternt i kommunen, så I tilsammen har ansvaret for at lykkes med indsatsen. Medejerskab har den fordel, at du får delt ansvaret ud blandt flere, kan trække på forskellige kompetencer på tværs af kommunen, og så er det en god måde at sikre opbakning til projektet.

Involver de rigtige

For at din kommunes bosætningsstrategi skal få succes, er det altafgørende at skabe en kultur, der trækker i samme retning. Men hvordan?

Først og fremmest skal du have et klart billede af, hvem du skal have med på holdet, inden arbejdet for alvor går i gang. Groft skitseret kan du dele dem, du skal have fat i, op i to grupper: De interne og eksterne. Det kan fx være kommunens medarbejdere og kommunens borgere.

I den interne gruppe hos kommunen, er det vigtigt, at du skelner mellem, hvem der har direkte andel i bosætningsstrategien, og hvem der ikke har. Det er langt fra alle medarbejdere, som skal involveres direkte i bosætnings-arbejdet, men det er en klar fordel, at alle som minimum er bevidste om kommunens bosætningskampagne.

I det eksterne segment kan du skelne mellem borgere, virksomheder, kulturliv og foreningsliv, som alle er vigtige at sikre opbakning hos, men som har hver deres interesse i en bosætningskampagne, fx flere jævnaldrende i kommunen eller flere potentielle medarbejdere.

Få medarbejdernes (og politikernes) opbakning

At skabe medejerskab til en strategi begynder indefra. Det handler om at få de relevante medarbejdere og politikere til at spille sammen i bedste én-for-alle, alle-for-én-holdsportsånd. Det vil engagere dem, og de vil føle sig ansvarlige for, at I som enhed lykkes med strategien. Når de tager medejerskab, er der større chance for at skabe en kultur, hvor I arbejder sammen for at nå det samme mål.

Disse fem steps kan hjælpe med at skabe internt engagement:

  1. Tidlig, men doseret involvering: Det er langt nemmere at få medarbejdere og politikeres opbakning til en strategi, som de er medskabere af.

  2. Letforståelig kommunikation om strategien: Når strategien er på plads, så kommunikér den ud på en involverende måde. Det nytter ikke med et langt strategi-dokument. Formatet har stor betydning, derfor lav en film eller tryk den på t-shirts.

  3. Løbende information om strategien: Sørg hele tiden for at gøre strategien top of mind. Det er glemt, hvis det er en engangsforestilling.

  4. Fremhæv de gode eksempler: Sørg for at vise det gode eksempel med medarbejderen i Teknik og Miljø, der kom med en god idé, eller borgerservicemedarbejderen, der brugte strategien i sin borgerkontakt.

  5. Vær vedholdende: Fortsæt med at drive indsatsen, selvom det kan kræve en kulturændring, som tager tid.

Samarbejd med lokale interessenter

Når du har fået strategien internt forankret, er det tid til at fokusere på det eksterne, så strategien kan komme til at leve uden for rådhuset.

Det er vigtigt at engagere lokale kræfter, fx i et netværk, da de kan spille en positiv rolle i arbejdet med bosætningsstrategien. Et samarbejde med erhvervslivet er både en måde at få værdifuldt input fra blandt andre ejendomsmæglere og få parterne til at tage ejerskab på indsatsen, da det jo også er i deres interesse at få flere tilflyttere til kommunen.

Det er typisk lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og (idræts)foreninger. De kan være gode at trække på i forbindelse med:

  • Events: I samarbejde med kommunens fodboldklub kan I invitere unge, der er flyttet væk for at studere, hjem til en kamp og genbesøg i kommunen. På den måde holder i kontakten til dem, selvom de på nuværende tidspunkt ikke bor i kommunen. Måske de får øjnene op for de gode jobmuligheder, kommunen byder på?
  • Vidensdeling: Brug fx ejendomsmæglernes viden om, hvilken målgruppe der kigger på boliger i jeres kommune
  • Netværk: Opret et netværk for lokale virksomheder og foreninger, hvor I som kommune løbende kan tage temperaturen på bosætningsstrategien og se, om den vækker genklang i lokalsamfundet. Det er samtidig også en måde for deltagerne at komme med deres inputs og skabe noget synlighed omkring dem selv.

Få borgernes opbakning

Når du har sikret opbakning hos lokale interessenter, er det tid til at få borgerne med på holdet. For hvis du vil ”sælge” din kommune til potentielle tilflyttere, er det vigtigt, at kommunens borgere er positivt stemt og har sympati for foretagendet. Det har langt stærkere gennemslagskraft, hvis også ”virkelige” mennesker vil være ansigt udadtil for den kommune, de bor i. Har du opbakning fra borgere i målgruppen, vil det formentlig være nemmere for potentielle tilflyttere at spejle sig i dem.

En anden bonus ved at have borgernes opbakning er det økonomiske perspektiv. Her kan man fx bruge borgere til:

  • at producere content
  • være frivillige kræfter ved events
  • at hjælpe med gode case-historier fra kommunen.

Derudover er de en god ressource til viden om, hvad der rører på sig i kommunen.

Det er vigtigt at pointere, at borgerinddragelse er krævende og – afhængig af inddragelsen – medfølger et vist tab af kontrol. Trekanten herunder viser de fem forskellige stadier af eksternt engagement. Jo højere op i trekanten, man kommer, jo større engagement, medejerskab og troværdighed.

  1. Manipulation: Overbeviser målgrupper om attraktive elementer ved kommunen: Envejskommunikation

  2. Information: Transparens og åbenhed omkring af beslutninger og resultater i kommunen

  3. Konsultation: Høre og teste udvalgte interessenters ideer (survey, workshops osv.)

  4. Partnerskab: Ligeværdige partnerskaber (officielt som uofficielt) med interessenter om projekter mv.

  5. Borger-initiativ: Kommunen spiller en reaktiv rolle.

Skærmbillede 2021-02-02 151749

Langt de fleste kommuner befinder sig på de tre nederste step i trekanten, og de færreste bevæger sig op på det øverste trin. Der findes ikke mange eksempler på kommuner, som er lykkedes godt med borger-initiativ, da det kræver god projektstyring, planlægning af materiale og undervisning af borgerne, men det kan lade sig gøre. Fx i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor det er borgere, som fortæller historier fra området og er ansigt udadtil. Her har man blandt andet valgt at uddanne en række borgere i at fortælle den gode historie med mobilvideo. Et kursus, der var så populært, at alle pladser blev revet væk. Indholdet bliver publiceret på Facebook-siden ’Det gode liv i naturens rige – fortalt af os”. Ud over at have haft succes med at engagere borgerne har initiativet skabt en masse positiv omtale i regionale medier og tv.

Skærmbillede 2021-02-02 151950


Hvor skal din strategi lande?

Nu er du forhåbentlig overbevist om, at det er vigtigt at engagere både medarbejdere, borgere og lokalt erhvervsliv i din kommune, hvis du skal have bosætningsstrategien ud at leve. Kører du alligevel fast, så kontakt os, eller hop over på vores sektorside, der henvender sig til dig, der arbejder i en kommune. 

Webinar: Kommunebranding med effekt

Vores webinar om kommune branding er desværre allerede blevet afholdt. Men du kan heldigvis få fingrene i webinar-optagelsen.

Få adgang til optagelsen

Video 5