E-bog om pressemeddelelser

Går du med tanker om at skrive pressemeddelelser? Så læs med, fordi vi giver dig tips til at komme i gang.

Publico har lavet en omfattende guide til at skrive og udsende pressemeddelelser, der giver omtale. 

Læs om e-bogen. Måske får du selv lyst til at læse den.

Efter sigende handlede verdens første pressemeddelelse om død og ulykke. Det var i 1906, hvor en togulykke i New Jersey førte til, at 53 personer mistede livet. 

The Pennsylvania Railroad, hvis tre togvogne var involveret, havde en freelancejournalist og PR-mand ved navn Ivy Lee ansat. Han overbeviste togselskabet om, at det ville være en god idé at udsende en offentlig udtalelse om den fatale ulykke.

The New York Times lovpriste den nye tilgang til måden at kommunikere på, og de trykte udtalelsen i avisen to dage senere. The Pennsylvania Railroad modtog efterfølgende stor ros for sin åbenhed og ærlighed.

Pressemeddelelser i dag

Heldigvis handler pressemeddelelser oftere om nye produkter, tendenser og koncepter end om død og ulykke. Og mediet er et effektivt middel til at få vigtige og relevante budskaber ud til den brede målgruppe. Men kun hvis du som afsender har gjort dit hjemmearbejde ordentligt.

Når du skriver pressemeddelelser, skal du hverken rode dig ud i lange salgstaler, tekniske forklaringer eller personlige holdninger. Til gengæld skal du gøre noget så basalt som at tale sandt, interessant, levende og troværdigt – og kun om én ting.

Vil du gerne lære, hvordan du selv skriver pressemeddelelser?

Hent guiden og få alle tricks til at skrive, pitche og udsende pressemeddelelser, der fanger journalister og dit publikum.

Guide til at skrive pressemeddelelser