Kundesucces: Minister indviede Troldtekts millioninvestering

Det var en god dag for flere gode Publico-kunder, da finansminister Kristian Jensen mandag klippede det røde bånd til Troldtekts nye fabrik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Faste læsere af Publico-bloggen ved, at Troldtekt er en af Publicos trofaste kunder. De seneste år er efterspørgslen på de vestjyske  akustikplader kun gået én vej, og derfor har Troldtekt udvidet kapaciteten på fabrikken i Troldhede med en helt ny produktionslinje, der blev officielt indviet mandag den 25. februar.  

Takket være vores lillebitte aktie i Troldtekts succes kunne et par særligt indbudte publicanter se til, da finansminister Kristian Jensen svingede guldsaksen og erklærede den nye fabrik for åben. 

Den 180 mio. kr. dyre produktionslinje markerer ikke blot et ægte væksteventyr hos Troldtekt, men også den fokuserede indsats på at skabe gode betingelser for erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Derfor var ministeren ikke blot forbi Troldtekt, men også flere andre lokale virksomheder i selskab med en delegation fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd  - naturligvis med et kamerahold fra Publico i hælene. 

Se mere om indvielsen hos TV/MidtVest: