Employer branding: Fem aktuelle tendenser

Vis meningen med jobbet, brug autentiske fortællinger og tilbyd et virtuelt kig i maskinrummet. Her er fem employer branding-tendenser, som rører sig i og uden for Danmark.

5 employer branding-tendenser i og uden for Danmark. Vis meningen med jobbet, brug autentiske fortællinger og tilbyd et virtuelt kig i maskinrummet.

 Trends employer branding.jpeg

#1 Kamp om kandidaterne

Slib dit rekrutteringssværd, og rust din interne HR-kriger til kamp. For lad det være sagt med det samme: Behovet for en skarp employer branding-strategi er større, end det har været længe. Det kan måske lyde som konsulenterne, der ser søm, når de har en god hammer. Men tallene bakker os op. 

Nettoledigheden var i september 2017 på 3,4 procent, hvilket betyder, at der er 25 procent færre ledige end for fem år siden. Og ifølge en analyse fra Danmarks Arbejdsgiverforening melder næsten hver fjerde danske kommune, at mindst otte af deres a-kasser stort set ikke har ledig arbejdskraft. Især inden for de faglærte byggefag har stort set alle noget at rive i.

 

#2 Hvad er meningen?

Har du styr på din virksomheds Purpose? Ellers få det. Mening er årets farve i employer branding, fremhæver blandt andet forskere fra det hollandske HR Trend Institute. Medarbejdere ønsker i stigende grad at sætte deres indsats ind i en meningsfuld kontekst, og det er ikke nok ”bare at have et arbejde”. 

For organisationer som Red Barnet og Vestas ligger det lige til højreskøjten at fortælle, hvordan de gør en forskel i verden. Det bliver straks en større udfordring, hvis du producerer dimser, som ikke naturligt rimer på socialt ansvar og grøn omstilling. Træd derfor et skridt tilbage, og brug tid på din kernefortælling eller employer value proposition.

 

#3 Ægte historier vinder

En anden tendens, som HR Trend Institute peger på, er brugen af rigtige mennesker med rigtige historier. Dine potentielle medarbejdere vil have et troværdigt indblik i dagligdagen i din virksomhed – de er ikke interesserede i et konstrueret glansbillede med smilende kontortyper fra USA. 

Employee advocacy er et greb til at forvandle dine glade medarbejdere til ambassadører for din virksomhed. For hvem kan mere autentisk fortælle om virksomheden end de, der allerede arbejder der? Fortæl historierne i cases, på sociale medier og med videoer fra dagligdagen og kulturen i virksomheden.

 

#4 Virtuelle rundvisninger

Det er slut med bare at smide et par fotos og en ansøgerformular på dit website. Hvis du vil stå stærkt i kampen om kandidaterne, må du tænke mere kreativt i din employer branding.

Det London-baserede Hays Specialist Recruitment peger på, at Virtual Reality er et nyt centralt greb i employer branding. Og med god grund: Med VR kan potentielle medarbejdere opleve din virksomhed, før de søger. Lad en medarbejder vise rundt i jeres produktion, laboratorie, kantine, fredagsbar eller noget helt femte, mens 360 graders kameraet snurrer.   

  

#5 Mere end et opslag

Jobopslaget har fået flere makkere. Faktisk bruger de danske virksomheder i gennemsnit 3,2 kanaler, når de er på udkig efter en ny medarbejder – og det er flere end for bare et år siden.

Konsulenthuset Ballisager har i en årrække analyseret mønstrene i danske virksomheders jobsøgning. 878 virksomheder deltog i Rekrutteringsanalysen 2017, og det er her, nyheden om de 3,2 kanaler stammer fra. I 2016-analysen var tallet 2,9.

Opslåede stillinger er stadig den mest brugte rekrutteringskanal, og derudover stormer LinkedIn frem. Analysen fra Ballisager viser, at jagten på nye medarbejdere primært finder sted på virksomhedernes egne LinkedIn-sider. Især i de store virksomheder er det desuden gængs praksis at bede medarbejderne om at dele og like opslagene.

Læs mere:  Det gode jobopslag: Her er 5 fejl du skal undgå

Læs mere:  Sådan finder talenterne frem til jer

Læs mere:  PensionDanmark bruger video til at tiltrække de bedste it-talenter

 

Få en skabelon til det gode jobopslag

At skrive et jobopslag, der giver kandidaterne appetit på jer, kan være en svær disciplin – hvis du ikke har en skabelon. Det kan du få her, hvor du også kan se en video med 5 tips til den gode jobannonce.

E-bog om Employer branding

Tiltræk (og behold) de dygtigste medarbejdere

Her får du vores bud på, hvad employer branding er, hvilke trends der styrer markedet lige nu, og hvordan du kan påvirke dit brand positivt med employee advocacy. 

Hent e-bogen om Employer Branding

E-bog_employer_branding