Video er en let måde at fordøje og forklare et vigtigt budskab, og i de senere år har flere tilvalgt droneoptagelser for at sikre, at deres video når helt nye højder – bogstaveligtalt. I Publico oplever vi, at vores kunder efterspørger droneoptagelser for at få et produkt med wow-effekt.
Er du i tvivl om, hvilken effekt en droneoptagelse har på din video? Så se med her, hvor Publicos videograf og droneekspert, Simon Gjørtz, serverer 3 gyldne grunde til at vælge droneoptagelse til jeres video.
1. Droneoptagelser fastholder seeren
Droneoptagelser giver en dynamik og et perspektiv, som ikke er muligt med optagelser fra jorden. Samtidig er droneoptagelser noget, der lynhurtigt fanger modtagerens opmærksomhed, da optagelsen viser lokationen fra et perspektiv, som de ikke er vant til. Den nye og anderledes udsigt er med til at holde interessen hos modtageren, så de rent faktisk ser filmen til ende – på den måde har du tid til at levere netop det budskab, du ønsker.
Har du svært ved at forestille dig resultatet? Så se eksempler på vores tidligere produktioner her.
2. Skil dig ud med alternative optagelser
Spørger du Simon, er droneoptagelser en gode måde at få sin video til at skille sig ud. De fleste forbinder droneflyvning med udendørs flyvning, typisk omkring en bygning eller over noget natur. Hos Publico ser vi langt flere muligheder, det betyder blandt andet, at vi også tilbyder indendørs optagelser.
Du tænker sikkert, at det lyder risikabelt at flyve i smalle gange med en drone på over 3 kg, men Simon har erfaring fra mere end 150 flyvetimer og kan sikre et pletskud i selv de mest vanskelige locations – indtil videre har han ”fløjet” i alt fra kontormiljøer og lagerhaller til vindmølleproduktionshaller.
3. Der findes (også) en drone til dit behov
Hos Publico tilbyder vi to forskellige slags droner, så vi kan matche netop den løsning, der opfylder dit behov. Udover den åbenlyse forskel på størrelsen, løser vores droner også forskellige opgaver. Med fare for at det bliver en smule nørdet, vil vi forsøge at gøre dig lidt klogere på dine muligheder.
Vores største drone, Inspire, fungerer optimalt til all around og high end opgaver. Den yder en super stabil flyvning med et stabiliseret kamera, der gør det muligt at lave topprofessionelle optagelser med op til 100 km/t. Skal I have skarpt video fra luften, som understøtter kvaliteten af vores optagelser på jord, er vores Inspire det rigtige valg.
Vores Mavic Mini er det perfekte alternativ til mindre produktionsopgaver - især når det gælder indendørs optagelser. Hvis du har brug for en hurtig video med kvaliteten i top eller knivskarpe billeder, skal I vælge denne drone.
Er du overbevist, eller vil du gerne blive lidt klogere på, om droneoptagelser er den rigtige løsning for dit projekt?
Ydelse: Video - og filmproduktion
Tøv ikke med at kontakte Publicos videoafdeling via simon.gjortz@publico.dk til en uforpligtende snak om mulighederne med drone-optagelser.