Cover-video: Nyt blikfang til virksomhedens Facebook-side

Nu kan du bruge video som cover-foto på din virksomheds Facebook-side. Brug det som blikfang og som en effektiv måde at få dit budskab ud.

publicofb.gif

Har du set, at du nu kan bruge video som cover-foto på din Facebook-side? Nærmest som en hemmelighed åbnede Zuckerberg & Co. op for muligheden tilbage i maj – dengang kun for få udvalgte, heriblandt Netflix. Siden har Facebook stille og roligt inviteret flere brugere og virksomheder med, og nu er der altså dømt fri leg. 

Video er et must i marketing-mikset

Og det er altså bare med at springe på. Video er nemlig et ret betydeligt must have i ethvert 2017-marketingmiks – og hvis du (endnu) ikke er så kyndig udi videoens fortræffeligheder som marketing-tool, så skal du lige læse med her.

Der er endnu ikke ret mange, der benytter sig af cover-video, og alene derfor bør du udnytte, at du kan ligne en first mover.

Med en video, der begynder automatisk på din Facebook-side, kan besøgende ikke undgå at give dig opmærksomhed. Derfor skal du selvfølgelig tænke grundigt over, hvad du vil med din video. Hold dig for eksempel fra komplekse how to-videoer, der på 12 minutter forklarer, hvordan man monterer en pakning i en pumpe eller udfylder en web-blanket.

20-90 sekunders cover-video

Facebook lader dig lægge 20-90 sekunders video på som cover, og på de max 90 sekunder skal du selvfølgelig have fyret din virksomheds kernebudskab af på en måde, så den besøgende forelsker sig hovedkulds i virksomheden.

Facebook viser videoen i formatet 820x315. Det betyder, at en almindelig video i 16:9 format bliver beskåret uhensigtsmæssigt. Det skal du tænke på, både når du optager, og når du redigerer.

Eksempel på en sigende cover-video

Jysk Rejsebureau har fundet en rigtig lækker måde at benytte det nye format på. Deres cover-video viser nogle hurtige klip af deres destinationer.

jrfb.gif

Et billede siger mere end 1000 ord – tænk, hvad du kan gøre med 25 billeder i sekundet.

TEST: Er du klar til video

Overvejer du selv at lave en kort video-sekvens, der viser jeres arbejde? Skriv til os, hvis du vil vide mere om dine muligheder med video og Facebook, eller hvis du bare har lyst til at hyggesnakke om digitale marketing-muligheder. hejsa@publico.dk.