Conversational e-mails puster nyt liv i e-mail marketing (trods rygterne om dens død)

Hvis du har oplevelsen af, at dine digitale nyhedsbreve ryger direkte i modtagerens papirkurv, er det måske på tide at gentænke formen på dine e-mails. Et godt tip er at invitere dine modtagere til reel dialog via conversational emails.

Lad mig bare starte med at hoppe direkte til pointen og afsige dommen: Mailen er ikke død som marketingkanal. Det er til gengæld mailens opfinder, Ray Tomlinson, som sendte den første af slagsen tilbage i 1971. Men det er en anden sag. Indlægget her handler om e-mail marketing og særligt en knap så afdækket taktik inden for emnet – nemlig conversational e-mails.

Siden den spæde start tilbage i hippie-æraen er der kommet flere kanaler og metoder til, som gør det muligt at udveksle information. Internettet har vel nærmest fuldendt cirklen, der omkranser menneskeheden og har skabt et verdensbillede, hvor verden begynder og ender med os selv. Mennesket og (a)sociale medier.

Så hvordan kommer vi tilbage på sporet og interagerer med hinanden med reel interesse og hensigt? Et bud er at se os tilbage og tage Ray Tomlinsons briller på, så vi kan kommunikere, informere og engagere os i hinandens foretagender. Altså med hinanden og ikke bare til hinanden.

Essensen af den taktik, du skal høre om nu, svarer næsten til de breve, jeg sendte til min farmor i min tid i London, hvor jeg faktisk fik et svar retur.

Læs også: 9 tips til din e-mailmarkedsføring, du kan implementere i dag.

Hvad er conversational e-mails?

Hver dag sendes der intet mindre end én e-mail for hver dollar, Elon Musk ejer. Det vil sige mere end 200 milliarder af slagsen. And counting… Det er ikke små tal. Med et stigende antal arbejdspladser, der har meldt sig under fanen til “digital omstilling” og et globaliseret handelsmarked, er der mere end nogensinde behov for udveksling af information.

Tallet ovenfor dækker over e-mailen som generelt middel til informationsudveksling.Men nu kommer vi ind til sagens kerne af den type e-mails, conversational e-mails, som kan anvendes som metode i din e-mail-marketingstrategi.

Conversational e-mails går ud på at sende en (automatiseret) e-mail og få modtageren til at svare. Som om du havde sendt en helt almindelig mail fra din Outlook og fik et svar. Så er der skabt en conversation, der ikke bare en ensrettet vej. Det er måske et es i ærmet, som mange virksomheder, kommunikationstyper og marketers ikke har spillet endnu.

Derfor er det måske på tide at skille dig ud fra resten af den tætpakkede horde af leverpostejs-budskaber, som kæmper om de samme minimale attention spans hos målgruppen.

Har du i øvrigt læst vores indlæg: 8 tips for B2B-typer til at få mere værdi ud af e-mail marketing

Fra hård til blød konvertering

Conversational e-mails tager afstand fra det hårde KPI-landskab fyldt med CTA’er som “Køb”, Download”, “Hent” og “Gratis” (som alligevel aldrig er gratis). Du ryster måske på hovedet som marketingperson, men læs de næste par linjer, før du kalder mig en hjerneløs tosse, der har mistet både besindelse og klarsyn efter en snes år i the bizz.

Sender du en mail, der er personlig, som rammer hovedet på sømmet i forhold til vedkommendes udfordring(er) og er timet perfekt (fordi den kan være adfærdsbestemt), har du mulighed for at få lidt retur for dine ringe anstrengelser. For du skal ikke gøre dig forhåbninger om Arne-pension for det stykke arbejde, du skal levere her.

Du skal ikke bede person x om at gøre y. Du kan i stedet opfordre og hjælpe på samme tid. Det gode emnefelt er altafgørende.

Sådan her.

Subject: Gør du også brug af adfærdsdesign i dine e-mails?

Preheader: De fleste marketers har heldigvis forstået vigtigheden af at tænke udefra og ind - men de glemmer disse oversete tips.

Brødtekst:

“Hej Taumatawhakatangihangakoauauotamateapokaiwhenuakitanatahu (personen med verdens længste navn - der er 92 bogstaver - tæl selv efter)

Har du styr på de helt basale principper om adfærdsdesign, når du skriver dine e-mails?

Det er faktisk de færreste, der har det - og der ligger virkelig guld gemt, hvis du bruger dem rigtigt.

7 adfærdsprincipper

Listen giver måske ikke mening uden forklaring. Men måske du kan fortælle mig, hvilket princip du gerne vil have et eksempel på, så vender jeg retur med et asap, som giver mening for din virksomhed?

Hjælpsomme hilsener

Dennis fra Publico - ham, der er tosset med alskens tørkager”

Hvordan adskiller conversational e-mails sig fra konventionelle e-mails?

Vi kan opdele e-mails som marketingredskab i henholdsvis introverte og ekstroverte. Dem, hvor du ikke får svar retur, er introverte. Og conversational e-mails er ekstroverte.

Du kan også kalde dem henholdsvis afsenderorienterede og modtagerorienterede.

Conversational e-mails centrerer sig om din modtager, og de rækker ud til vedkommende med en gylden mulighed om hjælp til lige netop det, der kommer svar retur om. Bum! En samtale er skabt, og en relation er indledt.

Hvor ofte har du ikke sendt kampagnemails og automatiserede mails (de konventionelle) ud til modtagere, som aldrig vender retur? Ofte ja. Men har du nogensinde givet dem et incitament til at svare? Eller er du allerede så langt nede i tragten, at du bare må have klare købssignaler, selv om leadet kun er i fosterstadiet?

Publico mail eksempler

Med conversational e-mail-metodikken rækker du interesseret ud og tilkendegiver oprigtigt engagement i din higen efter at hjælpe vedkommende godt på vej. Og det er jo hjælpen, der skaber den famøse tillid til dig som trusted advisor, right?

I Publico er det greb vores levebrød. Vi stiller vores mangfoldige viden til rådighed i diverse e-mails, blogposts, content offers og SoMe-posts. Og en dag banker det på vores digitale dør, hvor en forpustet type har brug for vores kompetencer til at rådgive eller eksekvere.

Skal vi gøre tegne en formel på metoden, ser den således ud:

Viden + spørgsmål x svar retur / ny viden med svar på svaret retur = et lead

Gentager du formlen tilpas mange gange og tilføjer leadscore til leadet, kan du efter = regne med et SQL (salgskvalificeret lead) efter noget tid.

Fra envejskommunikation til svar retur

I en blankpoleret krystalkugle bør vi gerne se flere kommercielle e-mails fremover, som lægger oprigtigt op til et svar retur. Og jeg taler selvfølgelig ikke om en mail til din kollega, hvor du spørger, om han/hun vil med ned at spise i kantinen fem minutter senere end vanligt, fordi du skal skrive en conversational e-mail.

Nej, jeg taler om den slags mails, der venter på, at modtageren er i rette kontekst og har interageret med noget indhold på din hjemmeside.

For det er den slags e-mails, der giver e-mail marketing en ny berettigelse.

Når du om lidt sætter dig med snuden i tastaturet og reviderer din e-mail marketingstrategi, kan du passende tænke flere mails ind, der rækker ud til kunder og potentielle kunder.

Har du i øvrigt læst vores indlæg: Er e-mail marketing stadigvæk i live?

Husketips til effektive conversational e-mails

Hvis du glemmer alt andet fra indlægget her, er jeg sikker på, at du husker det her:

E-mail marketing adfærdsprincipper 

7 gode grunde til at kaste dig over e-mail marketing

En e-mailadresse er marketings vigtigste valuta. Og e-mail marketing er stadig en af de mest effektive kanaler til at få dit budskab ud.

Hent e-bogen, og få 7 gode grunde til, at e-mail marketing får din forretning til at vokse.


Hent e-bogen om e-mail marketing

e-bog_email_marketing