Case: Sådan vandt Troldtekt fodfæste på Instagram i 2019

Troldtekt A/S – der producerer akustiklofter – vækstede følgerskaren på Instagram med 99,87% i 2019. Opskriften? En solid strategi på tværs af kanaler samt en aktiv og kontinuerlig indsats.

Akustikplade-producenten Troldtekt har for alvor fået succes på Instagram, når det kommer til følgere, eksponeringer og trafik til virksomhedens hjemmeside. Her får du et indblik i nogle af de greb, vi har taget i brug for at sikre B2B-virksomheden succes på Instagram.

Hvad har vi gjort

 

1. Samspil og strategi

Først og fremmest er Instagram indtænkt som en del af Troldtekts samlede marketing-strategi. Det sikrer, at indsatsen på Instagram ikke er isoleret fra de øvrige marketingindsatser, som tværtimod har et konsistent og ensartet udtryk på tværs af kanaler. Målsætningen var fra start at gøre Instagram til en platform, der kunne:

  1. skabe (brand)awareness,
  2. profilere Troldtekt og
  3. drive trafik til hjemmesiden.

Opslagene er sammensat med omtanke, så du møder et visuelt lækkert univers, når du besøger profilen. Alle opslag er nøje udvalgte cases fra Troldtekts katalog – eller koblet op på aktuelle temaer inden for virksomhedens fokusområder. Rækkefølgen på opslagene er sammensat, så Instagram-profilen afbilder Troldtekts produkt i forskellige kontekster, og alle opslag henviser til link i bio, så man kan klikke sig videre til den fulde historie på Troldtekts hjemmeside.

Sådan vandt Troldtekt fodfæste på Instagram i 2019Billederne illustrerer henholdsvis placeringen af
linkin.bio og en henvisning i et Instagram-opslag.

 

2. Sælg følelser frem for produkter

Da Troldtekt som de fleste andre videnstunge B2B-virksomheder har et ret enkelt produkt, er strategien at tænke i content-kategorier frem for løsrevne produktafbildninger. Der er altså ikke tale om billeder af ”rene” produkter, men snarere om, at Troldtekt sættes i sammenhæng med et univers af arkitektur, indeklima, bæredygtighed og interiørdesign. Brug af kategorier er et smart trick, der giver dig mulighed for at snakke om din virksomhed eller dit budskab uden nødvendigvis at have sælgerhatten på.

Kategorierne på Troldtekts profil viser for eksempel Troldtekts akustiklofter i inspirerende og lækre miljøer samt i forskellige typer af byggerier – fra private hjem til skoler, restauranter, kontorer, institutioner og sportshaller.

Et udpluk af opslag fra Troldtekts Instagram-profilEt udpluk af opslag fra Troldtekts Instagram-profil.

Læs mere om at sælge følelser på Instagram i blogindlægget: Sådan producerer du killer-opslag (og et killer grid).

3. BRUG Instagram aktivt

Hvis en indsats på Instagram skal bære frugt, er det ikke nok blot at være til stede på kanalen. Du skal bruge kanalen aktivt. Indsatsen for Troldtekt er derfor struktureret efter en månedlig content-plan for posts på selve Instagram-profilen, for Stories og for annoncering. Med content-planen som udgangspunkt for indsatsen sikrer vi, at hver eneste post er i overensstemmelse med strategien og taler ind i kerneforretningen. Vi kan samtidig sikre et kontinuerligt flow af opslag og Stories flere gange ugentligt.

Læs i øvrigt vores blogindlæg: Skabelon til din content-plan: Få kontrol over dit indhold.

Den aktive tilstedeværelse dækker også over løbende interaktion med andre brugere på Instagram i form af likes og kommentarer til opslag fra den primære målgruppe samt repost af brugergenererede opslag, hvor Troldtekt er afbildet. Sidstnævnte stiller krav til en kontinuerlig ”overvågning” af udvalgte hashtags og profiler.

Du kan læse alle vores gode råd om at interagere på Instagram i vores guide Sådan bruger du Instagram til B2B-salg.


4. Allokering af et annoncebudget

Som det fjerde trin i succesen på Instagram har vi forlænget rækkevidden på udvalgte opslag ved at lægge annoncekroner i indsatsen. Faktisk kan man få en god portion eksponeringer og interaktioner for et relativt lavt annoncebudget – i hvert fald når vi sammenligner med andre distributionskanaler. Vi bruger annoncering til at eksponere primærmålgruppen for udvalgte posts og Stories, så vi skaber brandawareness. Formålet med alle annoncerne er at drive trafik til Troldtekts hjemmeside.

Læs mere om at annoncere på Instagram i dette blogindlæg: Sådan kommer du i gang med at annoncere i fem simple trin.

For at opsummere...

  • Tænk Instagram ind i din samlede kommunikationsstrategi.
  • Tænk i kategorier, når du skal producere content. Du skal nemlig ikke bare afbilde dine produkter. Du skal sælge følelser.
  • Brug Instagram aktivt og kontinuerligt.
  • Kast knaster klogt efter indsatsen – du kan faktisk komme langt for et relativt beskedent annoncebudget.

Hvordan er resultatet?

Gennem et års indsats på Instagram har vi øget følgertallet på Troldtekts profil med 99,87%. Og nej, nej. Følgere er ikke alting (bevares). Og mange følgere kan, når tallet står alene, selvfølgelig langt fra fortælle, om en indsats har været værdifuld og vellykket. Men følgertallet er en indikation af, om opslagene og budskaberne ræsonnerer med Troldtekts målgruppe, og om vi er på vej i den rigtige retning. Når vi kaster et blik ind i Instagrams Indblik-modul (som du har adgang til, hvis du har en virksomhedsprofil på Instagram), så fordeler Troldtekts følgere sig mellem virksomhedens tre primære markeder: Danmark, Sverige og Tyskland. Score!


Du skal som virksomhed altså ikke bare VÆRE på Instagram. Du skal BRUGE Instagram. I hvert fald hvis du vil bruge kanalen til at positionere dig som en thought leader i din industri, øge dit salg og dermed vækste din virksomhed. Det er ikke nok bare at slå et opslag op i ny og næ. Sorry, men du slipper ikke udenom at tænke strategisk – heller ikke her.

Instagram-guide for B2B
Kom godt igang med Instagram

I vores e-bog Sådan bruger du Instagram til B2B-salg giver vi dig en udførlig guide til at komme i gang med din indsats på Instagram og til at få succes på kanalen.

Hent guiden her

Sådan bruger du Instagram til B2B-salg_forside