At være eller ikke at være.. altså praktikant

Vores to efterårspraktikanter, Signe og Frederik, har nu afsluttet deres projektorienterede forløb hos Publico. Det betyder dog ikke, at vi slipper dem helt. De fortsætter nemlig som juniorkonsulenter. Og det er vi glade for. Signe fortæller her, hvordan livet som praktikant hos Publico har været. Og hvis du selv står og skal i praktik på næste semester, så hav da lige Publico i tankerne.

”Betteskat, hvad er det nu, du læser?” eller ”Jamen Signe, det der kommunikation, hvad bliver du egentlig med det?” Ja, spørgsmålene er mange (faktisk rigtig mange), og før jeg kom i praktik, så var svarene forbløffende korte og få. Tæt på ikke-eksisterende. For hvordan i alverden skulle jeg svare på, hvilken værdi jeg en gang ville komme ud på arbejdsmarkedet og skabe, når jeg nærmest kun kunne lede efter svarene i min teoretisk funderede universitetsuddannelse. Indrømmet – der er gode erfaringer at hente i et studiejob, og det har jeg da også selv gjort meget i, men et projektorienteret forløb hos Publico Kommunikation skulle alligevel vise sig at være vejen. Vejen til svar på spørgsmålene.

Et crash course i virkeligheden

Jeg tog faktisk beslutningen for lang tid siden. Beslutningen om at når chancen en dag bød sig, så ville jeg ikke tøve et sekund med at skifte forelæsningssalen ud med en kontorplads, skifte pensum ud med kundemøder, research og diverse kommunikationsdiscipliner og skifte undervisere og læsegruppe ud med gode kollegaer. Bare for en stund jovist, men alligevel længe nok til at jeg ville opleve, hvordan det føles at være en reel ressource på et arbejdsmarked, snuse lidt til forskellige kommunikationsfaglige discipliner og finde ud af, hvor mine interesser og kompetencer ligger.

Så jeg bankede på døren til Publico Kommunikation i form af en LinkedIn-besked til Uffe (Publicos direktør) for at invitere mig selv på en kop praktik-kaffe. Og i praktik kom jeg. Medio august startede mit såkaldte projektorienterede forløb, eller hvad man måske lidt mere uakademisk kan kalde et crash course i virkeligheden.

For det var det. Og sådan er det, når man er praktikant hos Publico. Og det mærkede jeg lige fra den allerførste dag, hvor jeg blev kastet ud i at håndtere en fusion mellem to virksomheder – sammen med kompetente kollegaer selvfølgelig. Det var første møde med en rigtig kundeopgave hos Publico og med, hvad der skulle vise sig at være begyndelsen på en stejl læringskurve.

Den nye, der ikke kan noget

”De finder snart ud af det,” tænkte jeg ofte i begyndelsen af min praktikperiode. Det var bare et spørgsmål om tid, før de ville opdage, at jeg ikke ”kan” noget – andet end de mange (mange!) teorier, jeg har lært i løbet af mine snart fem år på universitetet. Det tog lidt tid at ryste denne frygt af mig og indse, at jeg faktisk har nogle kompetencer at byde ind med. At jeg rent faktisk godt kan noget – ikke alt – men noget. Og samtidig indse at pointen med praktikken netop også er at udbygge min kommunikationsfaglige værktøjskasse – finde ud af hvad jeg kan og ikke kan, hvad jeg har flair for, og hvor jeg skal arbejde lidt hårdere for at kunne følge med. Her viste Publico sig på alle måder at være et ganske fornuftigt sted for mig at starte.

For som praktikant hos Publico får man en enorm frihed til at arbejde med forskellige kommunikationsfaglige discipliner. Selvom det kan virke overvældende i starten, så har jeg, med fare for at falde i floskelfælden, nydt at spille bold med mine kollegaer. For det har handlet om at spille hinanden gode, og der har været plads til, at jeg som praktikant skulle lære noget og udvikle mig undervejs.

Læs mere: Dine kunder spørger - så svar dog!

Læs mere: Digital B2B-marketing i 2019: Skru op for distributionen

Læs mere: Tjekliste: Er inbound marketing relevant for din virksomhed?

Læs mere: Sådan vinkler du dit content efter 8 enkle opskrifter 

Hvad har du så lært? Og hvad bliver du?

Spørger du måske. ”Ehm, jamen..,” svarer jeg lidt tøvende, før jeg indser, at jeg her på den anden side af praktikforløbet faktisk sagtens kan svare på det spørgsmål. For jeg har lært, hvilke kommunikationsopgaver jeg elsker, og hvilke jeg er mindre stærk i. Den viden er guld værd. Altså på en måde at lære mine begrænsninger at kende såvel som min metier. Jeg har så at sige lært, hvornår jeg skal melde ind, og hvornår jeg skal sige fra. For i forhold til succesfuld håndtering af en kundeopgave, så giver det simpelthen bare mest mening at placere den der, hvor kompetencerne er skarpest.

Kudos til Publico

At ”flytte” ned til Publico var et værdifuldt pusterum (fra bøgerne vel og mærke). Og efter seks måneders praktik har min optik ændret sig radikalt. Teoribøgerne er stadig vigtige (bevares), men hvor er der altså meget, man ikke kan læse sig til. Det projektorienterede forløb har på en måde drysset lidt virkelighedsglimmer ned over de støvede studiebøger, og selvom jeg nogle gange syntes, jeg blev kastet for løverne, så er det en oplevelse, jeg ikke ville være foruden.

Så kudos til Publico for rummelighed og mentorship og for tillid til, at vi studerende også kan løfte nogle tunge sten med hjælp fra kyndige kollegaer. Og ja, læringskurven er stejl. Det er den altså. Men det er muligt at følge med. Og bedst af alt, så er det pisse fedt! Så tilvælg praktikopholdet, det kan virkelig anbefales.

Heldigvis siger jeg ikke farvel, når jeg for en tid stempler ud og dykker ned i specialeskrivning. Jeg har nemlig været så heldig at kunne blive hængende i en stilling som juniorkonsulent!

Vil du også være praktikant?

Hvis du er praktikant-wannabe, skal du sende din ansøgning til camilla@publico.dk. Du kan også skrive til signe@publico.dk, hvis du vil have lidt lækker insiderviden om livet som praktikant i Balticagade.