P1011729_2

7 grunde til, at B2B-virksomheder bør overveje online-tv 🎥🎬

Forbruget af online-tv er steget markant, siden YouTube blev lanceret. Fagfolk søger nye tendenser, guides samt tips og tricks inden for deres branche. Her får du syv gode grunde til, at B2B-virksomheder bør overveje online-tv. 

Content marketing er kommet for at blive. Gennem relevant og værdifuldt indhold uddanner du din målgruppe, så den får tillid til din virksomheds brand. Mens mange tyr til blogindlæg, nyhedsbreve og distribution via sociale medier, ligger der et kæmpe uforløst potentiale i et format, der bare ligger og venter på at blive taget i brug: online-tv.

Jyske Bank TV, Ask The Expert og Tagkanalen er nogle af de B2B-tv-kanaler, der allerede har fået godt fat på deres publikum. Jyske Bank satser på journalistisk tv-indhold i et stærkt format, og har siden lanceringen i 2008 vundet flere internationale priser for deres online-tv-kanal. Ask The Expert er Dynaudios tv-kanal for lydentusiaster, mens Tagkanalen er Phønix Tag Materialers byggefaglige tv-kanal, som Publico er med til at producere.

 

Med en online-tv-kanal tapper du ind i aktuelle temaer og trends og formidler vigtig brancheviden til din målgruppe. Og du kan skille dig ud fra konkurrenterne med et format, som ikke ret mange andre gør brug af. Ovenikøbet i den allerbedste sendetid – når det passer målgruppen at konsumere dit indhold.

Fjernsyn for dig din business

Online-tv er oplagt for dig, der ønsker at dele ud af din ekspertviden, opbygge relationer til branchefolk, drive trafik til dit website eller opvarme leads. Online-tv-produktioner er ofte væsentligt billigere, end vi er vant til fra den traditionelle tv-verden. En stor del af indholdet på B2B-tv-kanaler er henvendt til nicher, populært kaldet ”narrowcasting”, og derfor skal du som afsender tage højde for målgruppens behov, adfærd og den kontekst, målgruppen forventer at fortære indholdet i. Via internettet har brugerne mulighed for, når som helst og hvor som helst, at deltage i og følge en stribe af aktuelle temaer inden for deres business – og for din virksomhed ligger der et stort potentiale i at uddanne kunderne, så du kan blive deres trusted advisor.

7 grunde til, at B2B-virksomheder bør få en online-tv-kanal

Der findes mange gode grunde til at bruge en online-tv-kanal som led i din content marketing-strategi. Her forærer vi dig syv skyts til at overbevise chefen om, at din B2B-virksomhed skal lancere en tv-kanal.

1) Pak kompleks viden ind i et letfordøjeligt tv-format

Tv er et oplagt format, når du skal uddanne kunderne i komplekse emner, som er relevante inden for din business. Med video kan du nemlig omsætte kompleks viden til konkrete take-aways, der er lette at tilgå. Med online-tv kan dine kunder tilegne sig viden, der klæder dem på til at udføre deres arbejde – uden at de skal afsætte en hel arbejdsdag til at dykke ned i tungt fagstof.

2) Virker godt på alle stadier af kunderejsen

En tv-kanal er en god strategisk satsning som led i din content marketing-strategi, fordi online-tv-indhold fungerer på alle stadier i kunderejsen – fra mere websitetrafik i awareness-fasen og flere interaktioner på LinkedIn til konvertering af leads og nye kundehenvendelser.

Det centrale i arbejdet med at optimere kunderejsen er, at du matcher videotyperne med målgruppens behov i forhold til, hvor de befinder sig i salgstragten. Det kan eksempelvis være en uddannende video på awareness-stadiet, der forklarer, hvordan vandfiltrering [løsning] kan være afhjælpe, at folk bliver syge på grund af forurenet drikkevand [problem].

3) Videoer øger forståelsen

Du behøver ikke være professionel youtuber for at have en kanal, dine kunder gider at følge. Så længe du har viden, som dine kunder tørster efter. Ifølge HubSpot er der fire gange så mange forbrugere, der foretrækker at se en video om et produkt end at læse om det. I Wyzowl-undersøgelsen ”The State of Video Marketing 2019” fremgår det, at hele 96 procent af online-brugere har set en uddannende video for at få viden om et produkt eller service. Det hænger ganske naturligt sammen med, at forbrugerens købsrejse ikke længere starter nede i butikken, men bag computeren eller mobiltelefonen, på Google eller på YouTube.

4) Fasthold opmærksomheden på YouTube

Undersøgelser viser, at tv-annoncering har en rate for at fastholde opmærksomheden hos forbrugeren på 45 procent, men raten er hele 83 procent for forbrugere, der ser annoncerede videoer på YouTube på deres telefon. Yderligere er opmærksomheden fra forbrugere, der ser videoer på YouTube, 1.8 gange højere end videoer på andre SoMe-platforme. Derfor er YouTube et godt sted at begynde, når din virksomhed skal fange sin målgruppes opmærksomhed.

Attention to paid TV advertising

Samtidig er YouTube verdens næststørste søgemaskine. Statistik viser, at 68 procent bruger YouTube til at tilegne sig viden, mens 73 procent bruger det til at finde how-to-content.

75 % bruger YouTube til at tilegne sig viden

5) Online-videoer skaber trafik til dit website

I den tidligere nævnte Wyzowl-undersøgelse fortæller 94 procent af de adspurgte, at video har hjulpet dem med at øge trafik til virksomhedens website. Du kan vælge at uploade video-afsnittet på YouTube og indlejre det på jeres website. For at gøre folk opmærksomme på video-indholdet, kan du få nedklippet 15 sekunders teaservideoer for hvert tv-afsnit, som du efterfølgende annoncerer på sociale medier som LinkedIn og Facebook. Det skaber awareness og leder seerne ind på dit website, hvor de kan se den fulde længde af afsnittet. Flere visninger, kliks og websitebesøgende – what’s not to like?

6) Online-videoer øger din konverteringsrate

81 procent. Så stor en andel af marketingfolk påstår, at video har hjulpet dem med at generere leads. Ifølge WebFX har landingssider med video 80 procent højere konverteringsrate. Online-videoer batter altså! Så kom ud over tv-stepperne, så du kan få løbet de leads varme.

7) Skab god relation til eksperter i din branche

Vi anbefaler, at du vælger en vært, der fagligt indgår i den branche, som din virksomhed opererer i. Værten skal fungere som moderator i video-afsnittene. Fagligheden vil styrke tv-kanalens kvalitet og troværdighed, da værten kan stille relevante spørgsmål til deltagerne i programmet. Det er også et plus, hvis værten har erfaring med at stå foran kameraet. Her kan du læse, hvordan du bliver virksomhedens video-vært.

P1011729-1 - Phønix tag

I hvert video-afsnit kan der fx optræde én til to fagkyndige inden for din branche, som kan være en kombination af akademikere og praktikere, samarbejdspartnere og inhouse-eksperter. Ved at involvere eksperter, der er velkendte og identificerbare hos din målgruppe, vil seerne formentlig opfatte din virksomhed som vidensleder, og du styrker samtidig virksomhedens relation til brancheeksperter.

Nu er det din virksomheds tur til at shine

Du har nu fået 7 gode argumenter for, at din B2B-virksomhed skal investere i en online-tv-kanal.

Vi ville være dårlige rådgivere, hvis vi uden videre foreslog dig at outsource virksomhedens tv-kanal til Publico eller et andet bureau. Det bedste vidensleder-indhold kommer nemlig fra videnslederens egen idéudvikling og ekspertviden.

Men vi kan hjælpe dig godt i gang og lægge en plan for, hvilke temaer, kanaler og tv-genrer, der er relevante for dig og dit publikum. Publico har stor erfaring med online-video, film og tv-koncepter. Vi laver story board og manus, vi optager, og vi redigerer. Og vi hjælper gerne dig med en online-tv-kanal til din B2B-virksomhed.

Skriv blot til hejsa@publico.dk.

Vi tager det med video seriøst! Her kan du læse, hvordan vi har oprustet vores videoafdeling.

10 gode grunde til at bruge video

- som chefen ikke kan ignorere

Få de bedste og mest overbevisende argumenter for at gøre chefen video-blød i knæene.

Hent listen med de 10 bedste argumenter for video

de bedste argumenter for video til b2b