5 tips til at konvertere dit (bedste) indhold til varme leads

Indhegn dit bedste materiale bag en formular, og konverter din content marketing-indsats til varme leads. Her får du 5 tips til, hvordan du kommer i gang.

Føler du nogle gange, at jeres content er så godt, at I næsten kunne tage penge for det? Så burde I overveje at gøre brug af gated content offers. Her hegnes konkret content inde bag en formular og bliver først frigivet, når den besøgende på jeres website afgiver sin e-mailadresse.

gated-content.jpg

Formålet er naturligvis at indsamle konkrete leads. Ud fra devisen om, at content uden leads er værdiløst. Religiøse content marketing-folk vil omvendt hævde, at formularerne er i opposition til content-tankegangen og vil afskrække potentielle kunder. Sandheden ligger nok et sted midtimellem, og derfor er det vigtigt, at I gør jer grundige overvejelser, inden i indhegner jeres content.

Nyt seminar: Digital distribution for B2B-virksomheder - læs mere her

 

1. Producér det gode indhold

Første step giver sig selv. Indholdet skal produceres, før det kan indhegnes. Om I revitaliserer gammelt content eller producerer nyt fra bunden, er helt op til jer. Det væsentlige er, at modtagerne – gerne jeres potentielle kunder – kan få gavn af det.


2. Vurdér kvaliteten

Sæt dig i modtagerens sted og vurdér, om det specifikke stykke content er så værdifuldt, at jeres målgruppe vil sælge deres sjæl for at få fingrene i det. Eller som minimum aflevere deres e-mailadresse.  

HubSpot har udarbejdet den ret fede flowchart ”Should I Gate This Content?”, som kan hjælpe jer med at træffe lige præcis den beslutning (bemærk i øvrigt, at HubSpot ikke har indhegnet netop dette stykke content).


3. Opret en formular

Næste skridt er selve indhegningen af jeres content. Hvis I allerede bruger et e-mail marketingsystem som fx Mailchimp eller Campaign Monitor, er det relativt simpelt at opsætte en formular til lead-indsamling. Men der findes også mere sofistikerede (og dyrere) værktøjer på markedet, som blandt andet kan monitorere, hvilken adfærd de nye leads har på jeres website, og hvilken kanal de kom fra. Den rigtige løsning afhænger af jeres ressourcer og ambitionsniveau.

Se, hvilke værktøjer du kan benytte i B2B-virksomhedens værktøjskasse: Sæt content marketing i system, og få styr på dine leads

I formularen bør I som udgangspunkt bede om modtagerens navn, e-mail og jobtitel. Andre oplysninger såsom telefonnummer og virksomhedsnavn er oftest i nice to have-kategorien. For mange felter i formularen kan dog skræmme læseren væk lige inden konvertering til lead. Overvej derfor, hvad der er vigtigst for jer i lead-indsamlingen – kvantitet eller kvalitet? Meget tyder på, at op mod 5-7 styk informationer er den øvre grænse.


4. Indret en skarp landing page

Nu er det tid til at oprette en landing page, som har et og kun et formål: Konvertering af interesserede læsere til konkrete leads. Og derfor er det vigtigt, at alt på din landing page er indrettet med det formål for øje. Overvej eksempelvis, om jeres normale hjemmesidenavigation skal fjernes på netop disse sider.

Tænk på, at læseren inden for få sekunder skal kunne afkode jeres landing page. Hvad hun får tilbudt, hvilke fordele hun får hun ved det tilbudte indhold, og hvordan hun helt konkret kommer i besiddelse af det. Skær ind til benet.


5. Husk at sige tak

Missionen lykkedes, og en interesseret læser er nu blevet til en ny linje i dit lead-regneark. Men her stopper dialogen ikke. Jeres nye lead skal have fingrene i det lovede content, og det lader I ske på en såkaldt thank you page. Denne side er samtidig en gratis mulighed for at lave larm for jeres øvrige content offers og blogindlæg. I kan med fordel også gøre det nemt for læseren at dele via sociale medier. 

Har du brug for hjælp til at tilrettelægge og opsætte sådan et leadflow, som ovenstående også kaldes? Giv os et kald på 86 19 72 15 eller skriv til hejsa@publico.dk.

Sådan måler du de tre mest populære content-marketing-formål.

  • Brand awareness
  • Loyalitet
  • Lead-generering

Hent e-bogen her

måling_thumb