Velkommen til 5 nye publicanter

NYANSÆTTELSER: Vi har for nylig budt velkommen til hele fem nye ansigter i Publico. En rådgiver. En videofotograf. En elev. En juniorkonsulent. Og en praktikant. What's not to like?

Ny kommunikationsrådgiver: Sisse

Sisse Roland Hansen er 1. juni tiltrådt en nyoprettet stilling som kommunikationsrådgiver i Publico. Sisse er allerede i fuld gang med at producere for, projektlede og rådgive en række af Publicos kunder inden for blandt andet it-branchen. Sisse har tidligere været kommunikationskonsulent hos Rambøll Olie & Gas samt pressekonsulent hos Københavns Lufthavne. Senest har hun været seniorkonsulent på bureauet Gammelbys, der er specialiseret i at hjælpe it-virksomheder med marketingopgaver.

SisseRolandHansen



Ny videofotograf: Eskild

Eskild Krogh er 1. august tiltrådt en nyoprettet stilling som videofotograf i Publico. Eskild er autodidakt filmmand med mere end 10 års erfaring som indspilningsleder, instruktør, fotograf, belysningsmester og klipper. Senest har Eskild været selvstændig filmfotograf og klipper. Med Eskild ombord består Publicos film-team nu af fire fuldtidsmedarbejdere, der sikkert får flere kolleger i de kommende år. 

Eskild



Ny FTP-elev: Oliver

Oliver Saltofte Larsen er 1. august tiltrådt en nyoprettet stilling som FTP-elev hos Publico. Oliver er i gang med den 4-årige uddannelse til Film- og TV-produktionstekniker (FTP) ved Medieskolerne i Viborg. Oliver skal derfor være hos Publico frem til 2024 - mindst. I forbindelse med sin elevtid skal Oliver arbejde med alle discipliner inden for videoproduktion; herunder storyboarding, manus, instruktion, planlægning, belysning, optagelse, klipning og post-produktion.

OliverSaltofte



Ny juniorkonsulent & PA: Jacob

Jakob Godt Hansen er 1. august tiltrådt en nyoprettet stilling som juniorkonsulent & PA for Uffe Lyngaae.

Jakob har efterhånden et par års historik med Publico, hvor han har været piccolo efter gymnasiet ved siden af sin halvseriøse badmintonkarriere i Aarhus AB. Jakob er for nylig begyndt at læse statskundskab på Aarhus Universitet, hvorfor vi har tilknyttet ham som juniorkonsulent på deltid og PA for Publicos direktør.

jacobgodt



Ny praktikant: Michelle

Michelle Amby Degn er 15. august tiltrådt i Publico som kommunikationspraktikant i perioden frem til udgangen af januar. Michelle har en bachelorgrad i engelsk fra Aarhus Universitet med bachelortilvalg i journalistisk formidling fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og bliver uddannet cand.ling.merc. i Corporate Communication fra Aarhus BSS i sommeren 2021. Ved siden af Publico har Michelle et studiejob hos Siemens, hvor hun især arbejder med B2B-rettet tekst- og content-produktion.

michelle