5 gode grunde til at træne din chef på tv, inden krisen rammer

En vigtig del af kriseberedskab og krisekommunikation er skræddersyet medietræning. Med en træning er jeres CEO og andre talspersoner forberedte til at møde medierne, hvis I kommer i akut modvind og oplever en større krise eller shitstorm.

Enhver virksomhed, myndighed eller organisation kan komme ud for en krise – en situation, hvor I står med et akut problem, der vækker stor interesse i medierne.

Vi må bare tage til efterretning, at kriser er blevet hverdagskost. Det skyldes nok ikke, at virksomheder begår flere brølere. Men vi er som samfund blevet mere optaget af korrekt adfærd. Transparensen er øget. Mediebilledet er skærpet. Og hvis først mediestormen ruller, kan det i sig selv skærpe krisen yderligere.

Derfor er en god håndtering af en krise afgørende for, hvor hurtigt og hvor meget, I kan genvinde den tabte troværdighed. Og jeres leders præstation i medierne er en meget væsentlig del af, om I kommer ud som vinder eller taber rent omdømmemæssigt.

Måske tænker du, at krisen aldrig rammer hos jer. Måske tænker du, at CEO’en kører den hjem på rutinen, hvis det kommer dertil, at den lokale TV2-region kører sendevognen ud til jeres domicil og beder om en kommentar.

Men det kan også være, at du går med en lidt nagende fornemmelse af, at jeres beredskab ikke er helt skarpt nok.

Hvis du mangler et par pointer til din overvejelse, har vi samlet fem gode grunde til, at I skal prioritere at medietræne jeres ledere og talspersoner, inden krisen buldrer derudaf. Dem får du lige her.


Har du i øvrigt læst 4 uheldige huller i Nemlig.com's krisekommunikation og Video-hilsen fra Nemlig.com-direktøren?

Grund #1: Tiden er kostbar i en krise

Når en krise rammer, er virksomheden under voldsomt tidspres. Mens I endnu er i gang med at reagere på én ting, sker den næste. Der er ekstremt pres på fra forskellige stakeholders, medarbejdere og ikke mindst offentligheden. Alle venter på en reaktion og en udmelding. Og der er ikke lige tid til at træne jeres topleder i at stå foran kameraet, mens I forsøger at navigere bedst muligt igennem krisefarvandet.

Hvis I har klædt jeres topleder godt på til at møde medierne, inden krisen rammer, kan I stedet koncentrere jer om, hvordan I skal håndtere de vigtigste issues, I står med, og hvordan I kan påvirke og forbedre opfattelsen af virksomheden - for eksempel ved at fremlægge nye oplysninger eller et løfte om ændret adfærd.

De ledere, der ikke er velforberedte, får erfaringsmæssigt flest skrammer, uanset om de har et reelt ansvar for situationen, eller krisen blot er udløst af sort uheld.

Grund #2: Forståelse for medierne

Mange ledere, som ikke er medievante, savner den grundlæggende forståelse for, hvordan journalister arbejder, og medier fungerer. Og den mangel kan stå i vejen for en god håndtering af krisen.

Ledere skal forstå og acceptere, at journalisterne er drevet af at finde frem til i hvert fald tre grundlæggende ting:

  • Den gode historie
  • Den egentlige årsag til krisen
  • En placering af ansvaret

Journalister arbejder med stramme deadlines og skarptskårne vinklinger, og jeres taletid og muligheden for at få et nuanceret budskab igennem afhænger af konteksten.

I en nyhedsudsendelse har din chef relativt få sekunder til at aflevere sit væsentligste budskab. Her skal talspersonen kunne skære igennem og gøre det indviklede enkelt og klart på få sætninger. I et telefoninterview med et skrivende medie er der bedre mulighed for at nuancere og forklare til baggrund. Hvis medieforståelsen er etableret i ’fredstid’, øger det jeres mulighed for at sætte dagsordenen. 

Læs også vores blog-indlæg, hvor vi giver syv gode råd, der kan hjælpe dig med at bevare fodfæstet i en krisesag.

Grund #3: Tryghed foran kameraet

Selv de mest garvede tv-værter er startet et sted, hvor de var både skrækslagne og usikre på, hvad de egentlig skulle gøre for at blive gode foran kameraet.

Det kan føles ekstra angstprovokerende at skulle svare på spørgsmål i en kilden sag, hvor jeres organisation er i defensiven. Men hvad værre er: Du bliver vurderet lige så meget på din fremtoning på skærmen som på det, du siger. Derfor er det vigtigt, at talspersonerne ikke har en grundlæggende usikkerhed ved hele situationen. Og det kræver forberedelse og undervisning i effektive argumentationsteknikker og håndteringsteknikker.

Når krisen rammer, er virksomhedens omdømme og troværdighed på spil. Og som talsmand for virksomheden er din chefs evne til at fremstå troværdig et af de vigtigste elementer til at få jer helskindet igennem krisen. Spænder nervøsiteten ben for ham eller hende, kommer din chef ikke igennem med sit budskab.

Konkret træning i mediekonfrontation i en presset situation er godt givet ud. Her kan lederen blive testet i pågående spørgsmål med udgangspunkt i realistiske worst-case-scenarier og interviewet af professionelle journalister.

Ved at træne i et lukket, fortroligt rum, hvor ingen andre uvedkommende kan kigge med, bliver jeres leder bygget op, så han eller hun føler sig sikker foran kameraet og klar til at gå på skærmen. 

Hellere svede i fred end bløde i krig, som de siger i militæret.

Hos Publico trænede vi på et tidspunkt en direktør i en større, dansk organisation. Allerede efter tre timers medietræning konstaterede hun lettet:

– Jeg føler mig allerede mere tryg.

Når din chef føler sig tryg i situationen, har vedkommende også mere overskud til at levere de skarpe pointer. I tager unødvendig stress og nervøsitet ud af situation. Og det styrker i sidste ende virksomhedens troværdighed.


Webinar-on-demand: Se optagelsen fra vores webinar om krisekommunikation her.

Grund #4: Naturlig gennemslagskraft på skærmen

Når du har med medierne at gøre, handler det i særlig grad om at agere naturligt. Derfor vil en medietræning typisk tage udgangspunkt i praktiske øvelser til kamera, suppleret med grundig feedback og teori.

Din chef har brug for at brænde igennem med overskud og et vindende kropssprog. Kunsten her er at finde frem til din chefs skærm-styrker og dyrke dem. Men også få udryddet de dårlige vaner, så de vigtige budskaber trænger igennem til seerne. Kigger han hele tiden væk? Smiler han for meget og får signaleret, at han ikke tager situationen alvorligt? Eller står han lidt for stift og ligner en robot?

Det kan lyde banalt, men det er vigtigt for troværdigheden, at talspersonen bare er sig selv. De personer, der typisk klarer sig bedst i medierne, er dem, som tør give noget af sig selv. Det øger både troværdigheden og gennemslagskraften på skærmen, hvis man lader sin personlighed og faglige stolthed komme til udtryk.

I takt med, at din chef får præsentationsteknikken indarbejdet på rygraden, er der større chance for, at vedkommende optræder naturligt og får de rigtige budskaber ud.

Grund #5: Krisestrategien bliver trykprøvet

Noget af det allersværeste i krisekommunikation er at få lagt den rigtige strategi for håndtering af en sag, som løbende udvikler sig – måske i takt med, at nye oplysninger kommer frem. Hvornår skal vi tage ansvaret, lægge os fladt ned og undskylde? Og hvornår skal vi stå fast på, at vi har ret?

Uanset valget af strategi, bidrager det markant til troværdigheden, hvis talspersonen først og fremmest formår at udtrykke en oprigtig empati og forståelse for, at sagen rammer eller bekymrer nogen. Selvom det er en banal pointe, er det en helt konkret udfordring at ramme det rigtige niveau af empati.

Lederen kan stå i den situation, at han/hun skal udtale sig om en ulykke, en produktfejl eller en miljøkatastrofe på et tidspunkt, hvor I ikke ved, om ansvaret er jeres. Måske er det endda problematisk rent juridisk at signalere ansvar. Men samtidig skal vedkommende vise en medfølelse med dem, der er berørt. Det er en piv-svær balance i praksis.

Talspersonen skal også kunne vise respekt og tage sagen alvorligt, selv når der er tale om en kritik, som hun selv synes er latterlig. Og hvis det er nødvendigt, skal lederen demonstrere handlekraft til at finde en løsning på problemet – og signalere det konkret i sine budskaber.

Alt dette er ikke noget, som er lige let at gå til. Men når CEO’en siger budskaberne højt for sig selv og kollegerne i en træningssituation, er det ret nemt at høre, om argumentationen holder. Et argument kan sagtens lyde godt inde i hovedet, men når vi siger det højt, opdager vi hurtigt, hvor vi skal forbedre eller gøre et budskab tydeligere.

Den gode nyhed: Det kan læres

En medietræning kan afvikles på få timer, og den vil ganske enkelt klæde jeres topleder bedre på til at levere budskaberne, den dag det gælder.

Vores erfaring hos Publico viser, at ganske få ledere er naturtalenter foran kameraet. Ganske få kan aldrig lære det. Langt de fleste bliver bedre af at blive trænet i effektive præsentationsteknikker, inden journalisterne står klar med mikrofonen.

Medietræning er lidt ligesom at tegne en brandforsikring, man aldrig håber, man får brug for. Men så er det jo kun en bonus, at jeres topleder generelt bliver en bedre formidler efter et medietræningsforløb. Det er godt givet ud i andre sammenhænge, hvor I gerne vil styrke jeres historie i medierne, i branchen generelt og i forhold til troværdigheden og stoltheden blandt jeres medarbejdere.

I nogle organisationer kan en intern medarbejder fra kommunikationsteamet stå for træningen. Men overvej grundigt, om hun reelt er i stand til at være hård nok i træningssituationen. Hun skal jo forhandle løn med chefen om et par måneder. Og måske har hun selv så meget insider-viden, at hun forstår for meget på forhånd og derfor ikke for alvor kan lege Clement Kjersgaard.

Har I brug for hjælp til krisehåndtering eller medietræning? 

Hos Publico har vi hjulpet en lang række organisationer med alt fra udarbejdelse af kriseberedskab, medietræning af ledere, issues management og eksekvering af krisekommunikation, når det brænder på.

Vi skræddersyr medie- og budskabstræning til det, I har brug for. I forbindelse med krisekommunikation kan opgaven være meget specifik og presserende. Der går vi lige på og hårdt med at forberede budskaber og interview-situationer. Vi er klar med hurtig assistance, hvis det brænder på.

Er din virksomhed rustet til en krise?

Hent skabelonen, der giver dig tips til at håndtere en krise inden den rammer.

Hent din quick-guide til krisehåndtering

 

Kriseskabelon