2017 er videoens år

Video er blandt de allervigtigste content marketing-trends for 2017. Se her, hvor du skal skrue op for videoproduktionen i dit content marketing-miks. 

Video i dit nyhedsbrev øger din åbnings- og klikrate, og på dit website fastholder de levende billeder dit publikum i længere tid, end hvis du kun benytter tekst. Se her, hvorfor du bør skrue op for videoambitionerne i år.

Videoens gennemslagskraft har været opadgående i flere år, og nu er formatet for alvor slået igennem i landets marketing-afdelinger. 

 

 

Derovre på den anden side af dammen mener marketing-eksperterne, at virksomheder med erfaring udi content marketing i år vil komme til at producere mere video-content end tekst. Det baserer han selvfølgelig på udviklingen over there, men vi ser en lignende – omend lidt langsommere – udvikling i Danmark.

Levende billeder er ofte med til at øge troværdigheden og nærheden i din kommunikation. Lad for eksempel en af jeres interne fagspecialister fortælle om, hvordan man bruger jeres produkt. På den måde får din målgruppe sat et virkeligt ansigt på jeres virksomhed og får samtidig en forvisning om, at I ved, hvad I taler om.

Du behøver ikke købe udstyr for at lave gode videoer

Video af denne type kræver ikke et stort setup. Vigtigst af alt er faktisk, at du identificerer en intern specialist, der har flair for formidling. Det kræver noget træning, men når I har fundet formatet og stilen, kan I ret nemt masseproducere korte film. Se for eksempel Riisforts Surface Academy – en serie af videoer, hvor Henrik fra Riisfort guider i brugen af deres produkter. Her har vi brugt green screen for at kunne indsætte billeder og grafik bagved Henrik, men en hvid væg er sådan set nok til at formidle budskabet – se for eksempel Uffe forklare strategisk kommunikation på 2 minutter

Du kan se flere eksempler på publico.dk/video.

Du kan bruge video i nyhedsbreve, på dine sociale medier og på dit website. Og du kommer faktisk langt med en god mikrofon, en iPhone og solide formidlingsevner.

Men tag ikke blot vores ord for, at du bør kaste dig over video som en del af content marketing-strategien. Se hellere vores video øverst på siden.