Mie_Praktikant_1st_cut

Er du klar på at omsætte knastør teori fra skolebænken til saftig praksis? Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

Radio4, Syddjurs Kommune, Troldtekt, e-Boks, Louis Nielsen og Deloitte er blot en lille håndfuld af vores kunder, som du vil komme til at stifte bekendtskab med som praktikant hos os. Vi rådgiver vores kunder om kommunikation, udarbejder kampagner, skriver tekster, pitcher artikler til pressen, optager video, planlægger events og meget mere. Med andre ord løser vi kommunikationsfaglige opgaver af enhver art – og har blandt andet lavet:

Brug os som legeplads
I din praktikperiode indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (mød os her). Med andre ord vil du blive involveret i både contentproduktion, analyse, kampagneplanlægning, kernefortællinger og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • foretage interviews, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • researche (og dermed blive endnu klogere)
  • deltage på redaktionsmøder, kundeworkshops og videooptagelser
  • udvikle digitale content- og inbound marketing kampagner
  • gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters formål, målgruppe og komposition
  • bidrage til Publicos synlighed i form af blogindlæg og content offers på hjemmesiden.

Handlekraftig profil
Vi forestiller os, at du enten studerer Kommunikation på DMJX eller læser en kommunikationsfaglig kandidat på universitetet. Det kunne være Medievidenskab, cand.public. Retorik, cand.ling.merc. eller lignende. Men det er ikke ultimative krav. Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, og at du er nysgerrig på arbejdslivet i et kommunikationsbureau.

Det med småt
Praktikken er lønnet, hvis du ikke får SU. Derudover giver vi frokostordning, fredagsslik og en tur på Northside Festival. Praktikperioden strækker sig cirka fra 1. august 2022 til 31. januar 2023 (vi er fleksible).

 Stillingen er på 30 timer om ugen, hvilket giver dig en ugentlig fridag. Send din ansøgning og cv til vores praktikantvejleder Karen på karen@publico.dk. Vi indkalder løbende til samtale.

Hvis du har spørgsmål til hverdagen som praktikant hos Publico, kan du ringe til Karen på tlf. 26 18 11 92 eller skrive til vores Juniorkonsulent og tidligere praktikant Mie på mie@publico.dk.

Klik ind på vores praktikantside, hvor flere praktikanter fortæller om deres praktikforløb hos Publico:

praktikant til publico