Lær at tæmme strategisk kommunikation som praktikant hos Publico

Er du klar på at omsætte den tørre teori fra skolebænken til saftig praksis? Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

Miljøstyrelsen, Syddjurs Kommune, Troldtekt, e-Boks, Louis Nielsen og Aarhus Letbane er blot en lille håndfuld af vores kunder, som du vil komme til at stifte bekendtskab med som praktikant hos os. Vi rådgiver vores kunder om kommunikation, udarbejder kampagner, skriver tekster, pitcher artikler til pressen, optager brandingfilm, planlægger events og meget mere. Med andre ord løser vi kommunikationsfaglige opgaver af enhver art – og står blandt andet bag:

 

Brug os som legeplads

I din Publico-praktik indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (se, hvem vi er, her). Med andre ord vil du blive involveret i både korrekturlæsning, kampagneplanlægning og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • Foretage interview, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • Opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Researche - og dermed blive endnu klogere :-)
  • Deltage i redaktionsmøder
  • Udvikle kampagne-idéer
  • Gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters mål, målgruppe
    og komposition
  • Snuse til inbound marketing
  • Bruge 25 procent af din tid hos os på dit eget individuelle udviklingsprojekt 

 

Handlekraftig profil

Vi forestiller os, at du går på kommunikationsuddannelsen og søger praktik i dit 3. semester, eller at du læser en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet.

Men det er ikke ultimative krav.

Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, gå-på-mod og er en glad person.

 

De praktiske ting

Praktikken er ulønnet (bortset fra frokostordning, fredagssnoller og en lille udlandstur) og strækker sig fra 17. august 2020 til 31. januar 2021. Stillingen er på 30 timer om ugen, sådan at du har en fridag midt på ugen.

Send din ansøgning og dit cv, vedlagt (ikke-akademiske) teksteksempler, senest onsdag den 22. april 2020 kl. 12 til vores praktikvejleder Camilla på mail: camilla@publico.dk

Send din ansøgning til Camilla

 

 

DSC_0681Du kan læse lidt mere om, hvad en af vores tidligere praktikanter synes om livet som praktikant i Balticagade her: At være eller ikke at være.. altså praktikant

 

 

 

 

 

 

 

 

WALK_AND_TALK_INTERN

Du kan også se, hvad tidligere praktikanter fortæller om at være i praktik hos Publico i denne video.