God morgen til dig! ☕
Jeg ved godt, at din bedre halvdels ekskæreste er nær online-kontakt til en tidligere smittet, og at du derfor kun er i stand til at foretage faglige overspringshandlinger i din uldtæppe-omsvøbte hjemme-isolationspuppe. Det er netop derfor, at jeg skriver til dig. Vær så artig! 🍯
Pjat til side. Jeg har selv lige være i corona-isolation med familien, hvoraf vi to voksne har været asymptomatisk positive, uden at det dog er lykkedes for os at smitte nogen af børnene. Måske vi skulle have taget smitten med ind i Fortnite, Minecraft eller GTA?
Jeg håber, at du har fået taget hul på arbejdsåret 2022 med overskud og overblik. Har du mon besluttet nogen must-win-battles for jeres kommunikation i 2022?
Jeg har indtryk af, fra Publicos kunder, at temaer som employer branding, kommunikationsstrategi, positionering, klimakommunikation, lead-generering, LinkedIn, kriseberedskab og kernefortælling er hot topics i mange af B2B-Danmarks kommunikations- og marketingafdelinger. Hvilket tema står mon øverst hos jer?