Hvad er medie- og budskabstræning?
I Publico skræddersyr vi medie- og budskabstræning til det, I har brug for. Ofte kombinerer pakken en gennemgang af mediernes arbejdsmetoder med praktiske interviewøvelser foran kameraet.
Vi ser blandt andet på:
- Hvordan indgår du en klar aftale med journalisten?
- Hvordan indarbejder du din forklaring af sagen naturligt?
- Hvordan får du dine budskaber i spil?
- Hvordan fremstår du autentisk?
- Hvordan bruger du din stemme og krop positivt?
Idealet er ikke en maskine. Det er tydeligt for enhver, når ”svaret” på journalistens spørgsmål kommer tonedøvt indøvet helt ude af kontekst. Eller når kropssproget bliver underligt stift af at skulle fremstå assertivt.
Målet er at gøre dig ubevidst kompetent, så budskaberne flyder naturligt, og du fremstår afslappet, men tydelig. Det kræver, at du forstår medielogikken og kan se dig selv og historien udefra. Og det forudsætter øvelse. Masser af øvelse.