Nordfyns Kommune har fastsat sig det ambitiøse mål at blive Danmarks førende friluftskommune for familier. Brandingstrategien peger frem mod 2027, og positionen som førende friluftskommune skal bruges til at trække flere borgere til kommunen. For de attraktive muligheder under åben himmel er værd at flytte efter.

 


Publico har udviklet brandingstrategien og tilhørende kernefortælling, der fastlægger strategi, mål og midler for Nordfyn kommunes samlede brandingindsats i 2019-2027.

Billede2

 

Fri·Luft·Liv på Nordfyn

Det kreative koncept bygger på indsigter fra analysen, der peger på natur, kyst og attraktive muligheder for friluftsliv som Nordfyns største styrker. Ideen bag Fri·Luft·Liv er at tale ind i målgruppens drømme og både lede tankerne hen på friluftsliv og give plads til, at den enkelte selv danner indre billeder af de tre positivt ladede ord. 


Borgerinddragelse når det er bedst

Bag strategien lå et grundigt stykke forarbejde i form af en analyse- og inddragelsesfase, der løb fra august 2018 til maj 2019, hvor vi har inddraget kommunens til- og fraflyttere i undersøgelser, interviews og workshops. 

Borgmester Morten Andersen fortæller følgende i en pressemeddelelse:

    - I kraft af en vedtaget friluftsstrategi er vi allerede kommet et godt stykke vej i positioneringen af Nordfyn som friluftskommune. Når vores borgere giver os en positiv tilbagemelding på kommunens naturværdier og på de mange muligheder for at bruge naturen aktivt på Nordfyn, så er det ikke mindst det arbejde, vi høster frugterne af. Derfor er det helt naturligt at bruge vores styrkeposition i indsatsen for at tiltrække flere borgere.

 

Billede3

 

Kontakt Liv Soelberg Andersen, hvis du ønsker yderligere information om casen.
Kontakt
Liv Soelberg Andersen
Udviklingschef & kommunikationsrådgiver